• "For kunderne i banken er det en klar fordel at få et transparent og bedre produkt. Det får de ikke med den nuværende løsning, og det synes vi er ærgerligt," siger Dansk Aktionærforenings direktør, Leonhardt Pihl.
    "For kunderne i banken er det en klar fordel at få et transparent og bedre produkt. Det får de ikke med den nuværende løsning, og det synes vi er ærgerligt," siger Dansk Aktionærforenings direktør, Leonhardt Pihl.
17. februar 2017 kl. 15.10
Bliver det dyrere at være kunde i din bank?
Har du en porteføljeplejeordning? I så fald er 1. juli en vigtig dato for dig. Her træder det nye forbud mod provisionsbetaling nemlig i kraft, og det kan betyde, at banken ændrer de gebyrer, du skal betale. Den endelige tolkning af reglerne lader fortsat vente på sig, og nu mudrer flere banker billedet ved at lancere nye produkter, der skal erstatte de tidligere porteføljeplejeprodukter.
Af Annette Mors-Arvidsen, journalist, Dansk Aktionærforening

Har du lavet en fuldmagtsaftale med din bank om, at det er banken – og ikke dig – der står for at justere på sammensætningen af dine investeringer, så er 1. juli 2017 en vigtig dato for dig. Her træder et forbud mod provisionsbetalinger ved porteføljeplejeordninger nemlig i kraft.

 

Det delvise forbud mod formidlingsprovisionen er en del af det såkaldte MiFID II-direktiv, som er nye EU-regler, der har til formål blandt andet at øge forbrugerbeskyttelsen i de finansielle markeder. Hele MiFID II træder i kraft den 1. januar 2018.

 

Historisk har investeringsforeningerne betalt bankerne formidlingsprovision for at udføre en række opgaver for sig. Denne provision har normalt været usynlig for kunderne.

 

Efter 1. juli må investeringsforeningerne fortsat betale formidlingsprovision til banken, men kun hvis kunden går ned i banken og får rådgivning om at investere i en eller flere investeringsafdelinger. Har kunden derimod en porteføljeplejeordning og derfor allerede betaler for rådgivning, så må banken ikke længere opkræve betaling fra investeringsforeningen for denne opgave.  

 

Banker skal varsle eventuelle prisændringer senest 1. april

Hvordan de kommende EU-regler præcist skal tolkes, er endnu ikke på plads. Bolden ligger i øjeblikket hos Finanstilsynet, der ifølge FinansWatch forventer at offentliggøre en fortolkning af reglerne senere i denne måned.

 

De nye regler betyder alt andet lige, at banken enten må hente pengene hos kunden eller selv påtage sig omkostningen.

 

Medfører de nye regler prisændringer for bankkunderne, skal bankerne have varslet kunderne om de kommende prisændringer i et brev senest 1. april – om halvanden måned.

 

Ny én fondskode-løsning omgår forbuddet

Hos nogle banker arbejder de dog aktuelt med andet end brevskrivning. Hos Jyske Bank og Sparekassen Kronjylland har man travlt med at ringe rundt til bankernes hhv. 30.000 og 4.000 fuldmagtskunder for at få dem flyttet fra deres nuværende porteføljeplejeordning over i en fund-of-funds-løsning, der er en investeringsafdeling, som investerer i andre investeringsafdelinger.

 

Når kundens investeringer lægges ind under én fondskode, betyder det nemlig, at provisionsbetalingen fra investeringsforeningerne kan fortsætte som hidtil, idet der blot er tale om en enkelt investering i én investeringsafdeling.

 

"Vi har valgt at ændre vores fuldmagtskoncept, således at kunderne bliver tilbudt en fund-of-funds-løsning i stedet. På den måde mener vi, at vi får ændret vores koncept, så det lever op til den nye lovgivning," siger Mads Lyhne, områdedirektør for Finans i Sparekassen Kronjylland, til FinansWatch.

 

Erling Fløe Kristensen, der er forretningsdirektør for Private Banking i Jyske Bank, fortæller, at kunderne tager godt imod det nye produkt.

 

"Nu har vi lavet nogle produkter, der passer til fremtiden og det regime, vi går ind i,” siger Erling Fløe Kristensen.

 

Myriade af regler og ordninger

Dansk Aktionærforening har svært ved at se, at bankernes nye tilbud til kunderne er en forbedring.

 

"Her ser vi konsekvensen af, at vi i Danmark har valgt en delsvis implementering af direktivet fra EU. Vi får en myriade af nye regler og forskellige ordninger, som kunderne får svært ved at gennemskue konsekvenserne af," siger foreningens direktør Leonhardt Pihl, som hellere havde set et totalt forbud mod formidlingsprovision, sådan som de har valgt i Storbritannien, Holland og Sverige.

 

"For kunderne i banken er det en klar fordel at få et transparent og bedre produkt. Det får de ikke med den nuværende løsning, og det synes vi er ærgerligt," siger han.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2019
    19.-23. august
  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: