06. januar 2017 kl. 15.41
Økonomisk teori i hverdagen
KULTUR: Freakonomics er en underholdende bestseller, der har sat sig for at udfordre de gængse forklaringer på en række dagligdags fænomener. Er det farligere at flyve end at køre bil? Hvad er farligst - våben eller swimmingpools? Hvor meget betyder opdragelse egentlig for, om børn klarer sig godt i skolen? Svarene er ofte overraskende.
Af Jakob Petersen, Dansk Aktionærforening
Bogen er blevet til i samarbejde mellem en økonomiprofessor og en journalist. Det er der kommet et vældigt underholdende, men teoretisk set noget letbenet, værk ud af. 
 
Det overordnede projekt er at bruge økonomiske teorier til at forstå fænomener, der strengt taget ikke hører ind under det økonomiske felt. Faktisk forsøger forfatterne at iscenesætte deres sammensætning af redskaber fra økonomiske teorier som en helt ny økonomisk superteori kaldet “Freakonomics”, et svært oversætteligt ord, sammensat af “freak - abnorm, underlig” og det engelske ord for økonomi, “economics”. 
 
Men kigger man på deres grundlæggende teser og implicitte præmisser er det småt med originaliteten, bortset fra navnet. Det virkeligt nye er, at de bruger en række modeller fra klassiske økonomiske teorier og bruger dem til at belyse problemstillinger, de færreste økonomer ville røre med en ildtang. Forfatternes udgangspunkt er da også, at økonomi er defineret ved en række redskaber og ikke ved at være et emnefelt. Derfor - er deres påstand - kan økonomisk teori i princippet bruges til at forstå ethvert tænkeligt fænomen. Det får man ikke mange økonomer til at skrive under på. En mere ærlig beskrivelse af Freakonomics ville være, at bogen handler om sociologi med brug af økonomiske teorier som hjælpeværktøjer. Hvilket der bestemt heller ikke er noget galt med. 
 
Det interessante er, at det lidt tvivlsomme udgangspunkt giver en del ganske overraskende og overbevisende resultater. Forfatterne er dygtige til at finde nye perspektiver på store datasæt for at vende den konventionelle visdom på hovedet. Og de kommer vidt omkring. Du kan finde svar på alt fra, hvorfor man sjældent skal stole på ejendomsmæglere til, hvor meget forældrenes valg af navn betyder for et barns fremtidsudsigter. Fortælleglæden er stor, og man keder sig bestemt ikke undervejs. Herunder er et par appetitvækkere. 
 
Er det farligere at flyve end at køre bil? Selvom mange er bange for at flyve, har de fleste nok en idé om, at det er en mere sikker måde at transportere sig på end at tage bilen. Der er jo langt flere, der dør i bilulykker end i flyulykker. Ved hjælp af statistikker over ulykker med dødelig udgang viser forfatterne, at risikoen for at dø er stort set den samme ved de to transportformer, hvis man regner det ud på timebasis. Med andre ord dør flere mennesker i bilulykker af den simple grund, at de bruger langt flere timer på at køre bil end at sidde i et fly. Du udsætter dig altså for nogenlunde samme risiko ved at tage bilen fra Aarhus til Aabenraa som ved at flyve fra København til Paris. Men risikoen ved at køre til Paris er langt højere end at tage flyet. 
 
Hvad er den største fare for dine børn - at du har en swimmingpool eller våben derhjemme? Selv i USA vil mange forældre nok være utrygge ved at lade deres barn besøge en legekammerat, hvis forældre har våben i hjemmet. Langt færre vil sikkert have noget imod, at deres barn opholdt sig hos venner, hvis forældre har en swimmingpool i haven. Men faktisk dør langt flere amerikanske børn ved at drukne i swimmingpools (årligt 550 børn under ti år) end i hændelser, der involverer våben (årligt 175 børn under ti år).  Og her skal man huske på, at USA er det land i verden, der har den største andel af våben per indbygger. 
 
Hvor meget betyder opdragelse egentlig for, om børn klarer sig godt i skolen?  I slutningen af halvfemserne igangsatte det amerikanske undervisningsministerium en stor undersøgelse, hvor mere end 20.000 børn blev fulgt fra børnehaven frem til femte klasse. Undersøgelsen målte børnenes testresultater i skolen, indsamlede grundlæggende data (køn, race, forældrenes uddannelsesniveau, socioøkonomiske status osv.) og der blev gennemført grundige interviews med børnenes forældre og lærere undervejs. Dette rige datasæt har forfatterne gennemtrawlet for at finde korrelationer mellem data og testresultater. Mange af korrelationerne er mildest talt overraskende. Det er måske ikke så kontroversielt, at børn af højtuddannede forældre generelt klarer sig bedre i skolen end børn af forældre med lavere uddannelsesniveau. Men hvad med forældrenes indsats? Forældre, der tager deres børn med på museum og læser højt for dem hver dag, sikrer vel børnene en bedre chance i skolen end forældre, der lader deres børn sidde foran fjernsynet hele dagen? Nej, ingen af delene lader til at have nogen indflydelse på børnenes evne til at klare sig godt i skolen. I alt 16 forhold bliver gennemgået - og det er bestemt ikke ligetil at forudsige, hvad der har betydning. 
 

 
Steven D. Levitt og Stephen J. Dubner:
Freakonomics – A Rogue Economist Explores the Hidden Side of Everything
 
Antal sider: 315
 
Forlag: Pelican
 
Udgivet: 2009
 
(og husk, at der kan komme told og gebyrer på bøger bestilt fra lande udenfor EU)
 
Findes på dansk med forord af Thøger Seidenfaden til 250 kroner: www.arnoldbusck.dk/freakonomi

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 1/2018
    11.-13. februar
  • Aktionæren 2/2018
    25.-27. marts
  • Aktionæren 3/2018
    22.-24 april 
  • Aktionæren 4/2018
    20.-22. maj 
  • Aktionæren 5/2018
    1.-3. juli 
  • Aktionæren 6/2018
    19.-21. august
  • Aktionæren 7/2018
    7.-9. oktober 
  • Aktionæren 8/2018
    18.-20. november 
  • Aktionæren 9/2018
    16.-18. december 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: