• "Egentlig vil vi gerne finde en fælles løsning sammen med vores konkurrenter Eli Lilly og Sanofi, men det bliver nok svært, for så risikerer vi jo at blive anklaget for at lave prisaftaler. Men så gør vi det selv," siger Lars Rebien. Foto: Novo Nordisk
    "Egentlig vil vi gerne finde en fælles løsning sammen med vores konkurrenter Eli Lilly og Sanofi, men det bliver nok svært, for så risikerer vi jo at blive anklaget for at lave prisaftaler. Men så gør vi det selv," siger Lars Rebien. Foto: Novo Nordisk
10. december 2016 kl. 09.59
Lars Rebien: Vi skal nok løse problemerne i USA
Under den amerikanske valgkamp blev Novo Nordisk kritiseret for at have skruet priserne på insulin alt for højt op. Den skarpeste kritik kom fra demokraten Bernie Sanders. Og han havde ret, men tog også fejl, fortæller Lars Rebien i dette interview, hvor han forsikrer, at Novo Nordisk nok skal løse problemerne i USA – alene eller sammen med andre.
Af Jørn Nielsen, journalist på Aktionæren

I er blevet kritiseret for at have været for aggressive i jeres prispolitik på det amerikanske marked. Er den kritik berettiget?

”Det spørgsmål har jeg tjekket op på inden interviewet. Og det er faktisk Eli Lilly og Sanofi (de to største konkurrenter på insulin-markedet, red.), der har været prisførende. Novo Nordisk kom meget sent ind på det amerikanske marked. Sanofi havde kæmpe succes med deres produkt Lantus, og vi kom haltende efter med Levemir.”

 

”Så kan man spørge, om prisen på insulinprodukter har været for høj. Og det er rigtigt, at listepriserne er steget 250 til 300 procent over fem-seks år. Men rabatterne er også steget. Vores nettopriser har fulgt indekset.”

 

”Så kom Obamacare, hvor man sender en masse mennesker, som hidtil har været uden en sundhedsforsikring, ud på markedet. Mange af dem tegner en sundhedsforsikring med en høj selvrisiko, fordi det er det billigste. Men når man tegner en sundhedsforsikring med en selvrisiko på 4-6000 dollar, så hjælper den ikke. Folk får ikke adgang til insulinprodukter, hvis de skal betale de første 4-6000 dollar selv.”

 

”Det førte så til, at vi fik megen kritik op til præsidentvalget. Blandt andet fra Bernie Sanders. Og på sin vis har han jo ret ud fra de oplysninger, han kender. Han kender bare kun listepriserne. Vi skilter jo ikke med vores faktiske priser efter den rabat, vi har givet til de amerikanske indkøbsorganisationer. At indkøbsorganisationerne så vælger ikke at sende rabatterne videre til kunderne, det har vi ingen indflydelse på. Så Bernie Sanders har ret, og han tager fejl.”

 

 

”Jeres finansdirektør Jesper Brandgaard var forleden ude og sige, at han ikke kan se, at I kunne have taklet situationen med større prispres i USA anderledes. Hvad han ikke sagde var, at hvis I var gået ud og havde sagt, at I var parate til at sænke priserne i USA, så havde det stillet jer i en dårlig forhandlingsposition overfor indkøbsorganisationerne. Er det en korrekt uddybning?

 

”Ja, lige præcis. Det havde stillet os i en endnu dårligere situation.”

 

”Men kritikken i USA tager vi fat på nu og siger: Det her skal vi være med til at at løse. Til politikerne er beskeden: Vi skal nok løse det. Egentlig vil vi gerne finde en fælles løsning sammen med vores konkurrenter Eli Lilly og Sanofi, men det bliver nok svært, for så risikerer vi jo at blive anklaget for at lave prisaftaler. Men så gør vi det selv. Og der er jo ikke noget i vejen for, at vi også i USA bruger Diabetesfonden til at stille billig medicin til rådighed for mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen. Så det er en mulighed, vi arbejder med. I forvejen leverer vi billig human insulin til verdens største supermarkedskæde, Wallmart, så diabetespatienter kan blive behandlet for, hvad der svarer til 1 dollar om dagen.”

 

 

Nu er der så opstået et prispres. Kan Novo Nordisk risikere at måtte skære meget ned for udviklingen af nye produkter på grund af prispresset?

”Nej. Vi skal leve af at udvikle nye og bedre produkter. Så vi vil også fremover bruge 13-14 procent af vores omsætning på produktudvikling. Man kan sige, at det presser os på den måde, at de nye produkter ikke bare skal være lidt bedre, de skal virkelig være bedre. Vi skal kunne tro på, at de kan rykke noget i markedet.”

 

 

Risikerer den amerikanske sundhedsstyrelse FDA at stå i vejen for seriøs udvikling, fordi barrieren bliver så høj, at selskaber dropper udviklingen?

”Det er ikke FDA, der bremser udviklingen. Vi har ingen problemer med FDA. Det er en organisation, der har til opgave at beskytte borgerne mod medicinske produkter, der ikke er tilstrækkeligt testet. Det er indkøbsorganisationerne, der kan give problemer. Vi kunne jo godt tænke os, at det var organisationer, der tog udgangspunkt i, hvad der er godt for patienterne og samfundet. Men indkøbsorganisationerne laver i tiltagende grad medicinske vurderinger udelukkende ud fra, om de nye produkter nu også er pengene værd.”

 

 

Dette er et udsnit af et længere farvel-interview med Lars Rebien Sørensen, som takker af efter 16 år som øverste chef for Novo Nordisk. Resten af interviewet kan du læse i Aktionæren nr. 9/2016.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2019
    19.-23. august
  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: