• Betaler du for meget, når du handler værdipapirer? Giv din bank et grundigt tjek på de seks parametre i artiklen - og se, hvad du kan gøre for at spare penge.
    Betaler du for meget, når du handler værdipapirer? Giv din bank et grundigt tjek på de seks parametre i artiklen - og se, hvad du kan gøre for at spare penge.
16. juni 2016 kl. 17.55
Giv dine omkostninger et serviceeftersyn
Som investor kan der være mange penge at spare, hvis du reducerer dine omkostninger. Her gennemgår vi de vigtigste poster, du bør holde øje med.
Af Hans Peter Christensen Direktør, uvildige.dk

Som investor påtager du dig en risiko og bruger tid og kræfter på at få størst muligt afkast. Derfor er det ærgerligt, hvis en del af afkastet forsvinder som omkostninger til banken.

 

Der er kommet meget fokus på omkostningerne på grund af debatten i medierne, og fordi vi befinder os i et lav-rentemiljø, hvor omkostninger fylder relativt meget i forhold til den rente, du kan opnå på obligationer.

 

Omkostninger ved at investere kan overordnet opdeles i to grupper: Der er de omkostninger, du betaler, når du handler værdipapirer. Og der er de omkostninger, du betaler, så længe du beholder papirerne.

  

Handelsomkostninger

 Kurtage   Det er den primære omkostning, når du handler aktier eller obligationer. Den beregnes typisk som en procentsats af kursværdien, men i enkelte tilfælde som en pris pr. aktie. Satserne på kurtage kan variere meget. Den største forskel er, om du selv handler på nettet, eller om du beder banken handle for dig. Desuden afhænger kurtagen af, hvor du er kunde, og hvilken børs du handler på.

 

Den typisk kurtage ved handel på den danske børs via netbank er 0,15 procent.

 

En høj kurtage – eksempelvis ved telefonhandel – kan være op til 0,75 procent for danske aktier og 1,5 procent for udenlandske aktier.

Lav kurtage ses helt ned til 0,035 procent, men kræver en vis aktivitet eller depotstørrelse. Som medlem af Dansk Aktionærforening fås attraktive vilkår hos blandt andet Nordnet og Degiro.

 

I de fleste tilfælde er der en minimumskurtage på cirka 30 kroner og helt op til 175 kroner. Handler du for 20.000 kroner eller mindre, er det ofte minimumskurtagen, der er afgørende.

 

Sådan kan du spare: Tjek markedet for de billigste priser. Der er meget at spare ved at handle selv. Undgå for mange og for små handler.

 

 Kursskæring   Når der handles værdipapirer, skal køber og sælger blive enige om en pris. Og der vil typisk være forskellige holdninger til, hvad et papir skal koste. Eksempelvis kan sælger mene, at en aktie skal koste 101 kroner, mens køber mener, den kun skal koste 99 kroner. Forskellen kaldes et ”spread”. Handlen bliver først gennemført i det øjeblik, en af parterne giver sig, eller de mødes et sted i midten.

 

Hvis du strakshandler eller handler til de kurser, der allerede er stillet, er du sikker på, at du betaler hele spreadet.

 

Handler du selv, kan du lægge et bud mellem bud og udbud og håbe, at den anden part giver sig. Så deler I spreadet. Det er mest relevant på aktier med lav omsætning, hvor spreadet er størst.

 

Risikoen ved at gøre dette er, at de andre købere og sælgere handler uden om dig, så du slet ikke får gennemført din handel.

 

Sådan kan du spare: Det er billigst at handle direkte på børsen (for eksempel via din netbank). Forsøg at lægge dig i spreadet, hvis du tør. Skal du handle med aktier med lav omsætning, bør du undgå at handle for meget og med for store portioner ad gangen, fordi dine handler kan påvirke prisen.



 Valutakursskæring  Hvis du handler værdipapirer i en anden valuta, betaler du for at få vekslet fra danske kroner til den anden valuta. Der kan være et gebyr for vekslingen, men typisk er den største omkostning kursskæringen. Det er i princippet lige som spreadet på handel med værdipapirer, altså at der en forskel på købs- og salgskursen.

 

Forskellen vil typisk være 0,05 - 0,50 procent på de mest gængse valutaer men kan være større. Omkostningen afholdes med det samme – forestil dig, at du køber en amerikansk aktie om eftermiddagen og sælger den samme aften med en gevinst på 2 procent. Valutakursen mellem USD og DKK er uændret i løbet af dagen. Hvis spreadet på valutaen er 0,5 procent, vil din kursgevinst målt i kroner altså kun være 1,5 procent, hvis du veksler ved både køb og salg.

 

Hos mange mæglere kan du lave en valutakonto. Det er en god idé, hvis du handler ofte i andre valutaer. Du laver så en konto for hver valuta, og så slipper du for at veksle ved hver handel, men får selvfølgelig udgiften ved den oprindelige og endelige veksling.

 

Der er også forskel på bankernes valutaspread og måden de oplyses på. Nogle steder er det en procentsats, andre steder er det et tillæg eller fradrag til kursen. Så husk at omregn til den samme metode, når du sammenligner.

 

Sådan kan du spare: Du skal kun veksle, når det er nødvendigt. Opret en valutakonto, så du ikke skal veksle ved hver handel. Det er billigst at veksle i forvejen i stedet for automatisk veksling, når du handler, fordi spreadet typisk er mindre.



 Gebyrer ved ændring   Mange banker opkræver gebyr for ændringer i beholdningen, som dermed bliver en omkostning hver gang, du handler. Det koster typisk omkring 20 kroner, men kan nogle gange fravælges, så du sparer gebyret.

 

Flytter du dit værdidepot til en anden bank eller til et andet depot i samme bank, vil banken typisk opkræve et gebyr på mellem 50-200 kroner pr. fondskode – dog med et loft på typisk 500-1.000 kroner.

 

Sådan kan du spare: Hvis du flytter depotet, så flyt alle papirer på en gang, for hvis du rammer loftet, er resten ”uden beregning”.



Løbende omkostninger

 Provision i investeringsforeninger   Rigtig mange danskere bruger investeringsforeninger, og det er faktisk et af de steder, hvor der er allerflest omkostninger, når der investeres. De fleste investeringsforeninger betaler bankerne for at sælge sine produkter. Det påfører dig to omkostninger, når du handler:

 

Den ene omkostning er tegningsprovisionen, som opkræves i forbindelse med, at du køber produktet. Denne provision er typisk omkring en procent og opkræves i praksis ved, at du betaler en kurs, der er lidt højere – altså en del af kursspreadet, som er forklaret tidligere.

 

Den anden omkostning er en provision, som opkræves løbende, så længe du ejer investeringsbeviset. Denne omkostning kan variere fra cirka 0,5 procent på danske obligationer over 1-1,5 procent på udenlandske obligationer til 1,5 - 2,5 procent på aktier. Det er altså en løbende årlig omkostning, der kun stiger i takt med, at værdien af dine investeringer stiger, og det kan derfor blive til rigtigt mange penge med årene.

 

På et typisk investeringsbevis er der omkostninger for cirka 1,25 procent, og heraf er det reelt kun cirka 0,25 procent, der går til at drive foreningen. Resten går til provisioner til banken og overskud til det selskab, der ejer investeringsforeningen.

 

Der findes nogle få danske indeksforeninger og masser af udenlandske fonde (ETF’er) med væsentligt lavere omkostninger og med mange af de samme egenskaber som traditionelle investeringsforeninger. Du skal bare selv finde dem, for grunden til at de er billigere er, at der ikke udbetales samme provision for at sælge dem. Derfor er der meget lidt interesse i at anbefale dig dem.

 

Sådan kan du spare: Vælg investeringsforeninger eller fonde med lave omkostninger – kig på ÅOP for at sammenligne omkostninger. Ved udenlandske fonde hedder det ikke ÅOP, men TER (der dog ikke medregner spreadet).



 Depotgebyrer   Der kan være gebyrer alene for at opbevare værdipapirerne (elektronisk) i depotet. Dette gebyr lægges især på udenlandske papirer og ses ofte på omkring 0,375 procent – så igen en omkostning, der kan blive til mange penge gennem årene.

 

Der findes enkelte banker, eksempelvis Nordnet, der ikke opkræver depotgebyr, som også er et af de gebyrer, man kan forhandle individuelt i banken, hvis depotet er tilstrækkeligt stort.

 

Sådan kan du spare: Vælg en depotførende bank uden depotgebyr – alternativt kan du prøve at forhandle med din nuværende bank om at få fjernet gebyret.

 

 

Omkostningernes betydning

Da dit afkast er lig med afkastet på dine værdipapirer minus dine omkostninger ved at investere, vil dit afkast som udgangspunkt blive højere, hvis du reducerer dine omkostningerne.

 

Der kan dog være situationer, hvor den billigste løsning ikke er den optimale, men det er stadig vigtigt at være bevidst om, hvor meget de enkelte løsninger koster. Ellers er det umuligt at sammenligne, om det er pengene værd. Og der kan være meget stor forskel på, om du bare overlader dine penge til banken og lader dem benytte de omkostningstunge løsninger, eller om du selv vil bruge lidt tid på at finde en billigere løsning.

 

 

Denne artikel blev bragt i Aktionæren nummer 3/2015.

Læs hele magasinet her

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2019
    19.-23. august
  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: