23. maj 2016 kl. 14.19
Skal du være bange for den amerikanske centralbank?
Skiftende meldinger fra den amerikanske centralbank har givet uro på aktiemarkederne. Men hvad sker der egentlig, når USA hæver renten? Og hvordan påvirker det aktiemarkederne?
Af Peter Lundgreen, adm. direktør i Lundgreen's Capital

Når den amerikanske centralbank, Fed, rumsterer med renten, kan det gøre ethvert aktiemarked nervøst. Specielt når renten som nu begynder at stige.

 

På mit whiteboard på kontoret ender der med at stå tre centrale faktorer, som jeg fokuserer på i denne situation:

 

  1. Hastigheden af renteforhøjelserne
  2. Effekten på dollarkursen
  3. Hvordan renteforhøjelserne påvirker den 10-årrige rente for amerikanske statsobligationer.

 

Naturligvis påvirker renteforhøjelserne også aktiemarkedet direkte, men her vurderer jeg, at den amerikanske dag-til-dag rente (Fed funds) betyder mindre for de fleste sektorer i aktiemarkedet.

 

 

Hastigheden af renteforhøjelser

Hastigheden i reduktionen af den kvantitative pengepolitik hos Fed bekymrer ikke, fordi andre centralbanker øger den kvantitative pengepolitik. Så der er stadig stor likviditet på markedet.

 

Derimod er hastigheden i renteforhøjelserne utroligt vigtig, og her er Fed siden midten af december kommet med ret divergerende meldinger.

 

Fed har tidligere ændret renten op eller ned i et hurtigt tempo. Sidste år nævnte Fed flere gange, at når renteforhøjelserne begyndte, ville det ske langsomt. Efter renteforhøjelsen i december fik finansmarkedet det indtryk, at Fed ville fastholde den hurtige takt. I markedet var der en udbredt tro på, at renten ville blive forhøjet fire gange i år. Men den 16. marts kundgjorde banken, at man nu selv tror på to forhøjelser i år.

 

Netop hastigheden spiller ind på, hvor meget 10-årsrenten kan forventes at blive påvirket af stigninger i Fed funds. Derfor står ”hastighed” som et centralt punkt på mit whiteboard.

 

Baseret på de forskellige meldinger fra Fed har jeg gennem længere tid fundet det mest sandsynligt med to rentestigninger i år. Det ændrer ikke ved, at hastigheden er vigtig, men når jeg ser på mit whiteboard, er konklusionen, at hastigheden er under kontrol, og at det bliver til to renteforhøjelser i år.

 

 

Effekten af dollarkursen

Dollarkursen har en tiltagende betydning ud fra to aspekter. Med udsigt til aktiemarkeder, der generelt ikke kommer til at give store afkast i år, spiller dollarkursen en relativt større rolle for en dansk investor, hvis man har investeret i amerikanske aktier.

 

Når Fed for første gang i mange år nu er begyndt at ændre på renten, bliver valutamarkedet muligvis mere livligt igen. Gennem de sidste par år er euroen faldet, men dollaren er isoleret set også steget. En større renteforskel over for Europa har fra årets start været mit argument for, at dollaren ville stige yderligere 6 procent i år til 7,25 i dansk regning. Indtil videre har det vist sig at være en forkert vurdering, men jeg fastholder endnu forventningen – netop på grund af renteforskellen.

 

Selv om USA ikke er kendt for at være en udpræget eksportnation, betyder de makroøkonomiske marginaler pludselig mere. Det skyldes dels, at USA ikke har fået den økonomiske vækst som forventet, og dels den samlede globale lavere BNP-vækst. Gennem længere tid har USA’s eksport været under pres på grund af den stigende dollarkurs, og dette vægter nu nok til, at Fed inddrager dollarkursen i beslutningsgrundlaget for rentestigninger. I min optik er der ingen tvivl om, at bekymringen for en højere dollarkurs bidrager til en lavere hastighed i renteforhøjelserne.

 

 

Påvirkning af 10 års-renten

To af de tre vigtige elementer på mit whiteboard, nemlig hastigheden i Feds renteforhøjelser og udviklingen i dollarkursen, er under kontrol lige nu, vurderer jeg. Derfor forbliver det helt centrale samspillet mellem den helt korte Fed fund-rente sammenlignet med den 10 årige rente. Jeg vægter udviklingen i 10-årsrenten som meget væsentlig, fordi jeg mener, den har en særlig indvirkning på aktiemarkedet.

 

Hvis 10-årsrenten overstiger dividendebetalingen i aktiemarkedet, begynder investeringer i obligationer at blive en trussel for aktiekurserne. Skal aktiemarkedet under sådanne forhold slå obligationsafkastet, kan det i givet fald kun ske via kursstigninger, som er forbundet med signifikant usikkerhed. Den bedste medicin mod kursfald i aktiemarkedet er selvfølgelig, at virksomhedernes profit stiger, så der kan udbetales højere udbytter. Dermed neutraliseres konkurrencen fra en eventuelt højere 10-årsrente.

 

Graf. Den amerikanske rente for 10-årige statsobligationer sammenlignet­ med de årlige dividendeudbetalinger fra det amerikanske­ aktieindeks S&P 500 siden januar 2013. Springet i den blå linje skyldes, at den procentvise dividenteudbetaling steg i 2015, fordi aktiekurserne faldt.

Kilde: Federal Reserve Bank, USA og tradingeconomics.com

 

 

Her opstår der dog en ægte udfordring for aktieinvestorerne de kommende år. Aktiemarkedet har i årevis indregnet, at den amerikanske vækst i BNP skulle komme over 3 procent om året. Det har aldrig materialiseret sig, og der er ikke udsigt til, at det bliver tilfældet. Af samme årsag kan man heller ikke forlade sig på, at virksomheder blot kan øge udbyttebetalingen.

 

Normalt ville en stigende rente signalere højere økonomisk aktivitet. Den voksende aktivitet er dog for længst indtruffet i USA, men nu skal renten tilbage på et mere naturligt niveau, siger Fed. Derfor er risikoen, at 10-årsrenten stiger, uden at virksomhedernes indtjening og udbyttebetaling kan følge med op.

 

Grafikken viser den amerikanske rente for 10-årige statsobligationer samt de årlige dividendeudbetalinger fra det amerikanske aktieindeks S&P 500 siden januar 2013. I 2013 steg obligationsrenten kraftigt. Efter min vurdering var det faktisk første gang, finansmarkedet reagerede på en forventet renteforhøjelse i USA – den som først kom 16. december sidste år. På samme tidspunkt faldt aktiemarkedet også, men kun cirka 5 procent. Den efterfølgende reaktion var, at 10-årsrenten faldt ned til cirka samme niveau som den årlige dividendeudbetaling, som aktiemarkedet kunne tilbyde.

 

 

Ingen grund til nervøsitet

I øjeblikket ligger 10-årsrenten væsentligt under den årlige dividendebetaling for aktier. Det er delvist et udtryk for nervøsitet, fordi investorer flygter ind i sikre papirer.

 

Min forventning er, at obligationsrenten korrigerer tilbage til godt 2 procent – med mindre der opstår ny frygt. 10-årsrenten kan såmænd også stige endnu mere, uden at aktieinvestorer føler sig fristede til at skifte over til obligationer. Min vurdering er, at det kræver en rente på over 2,50 procent.

Selv med to renteforhøjelser fra Fed kommer 10-årsrenten formentlig ikke op på et faretruende niveau over 2,50 procent. For at 10-årsrenten stiger til det niveau kræver det, at den økonomiske aktivitet i USA stiger uventet meget.

 

Det sidste, der kunne tvinge den amerikanske 10-årsrente i vejret, er forventningen om inflation. Fed har længe kunnet se, at den faldende arbejdsløshed i USA ikke har skabt øget inflation. Den kommer ganske enkelt ikke lige nu, og det er svært at finde indikationer på, at det skulle ske.

 

Olieprisen vil selvfølgelig stige på et tidspunkt, men ikke eksplosivt. Som modvægt stiger lønningerne stadig næsten ikke. Og der er overkapacitet i industrien. Min vurdering er derfor, at aktiemarkedet ikke skal frygte Fed i år.

 

Desværre betyder det ikke, at aktieinvestorer trygt kan læne sig tilbage. Den lurende fare kommer dog ikke fra den amerikanske centralbank, men fra lavere BNP-vækst og virksomhedernes indtjening.

---

Denne artikel blev bragt i april i Aktionæren nummer 3/2016.

 

  

Læs Er inflation og lav rente en trussel? af Ulrik Dall (kun for medlemmer). Artiklen gennemgår aktiemarkedernes frygt for lav rente og deflation i Europa og giver et grundigt indblik i, hvordan renter, inflation og aktiemarkedet hænger sammen. 

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2019
    19.-23. august
  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: