20. april 2016 kl. 16.21
Bertel Haarder kritiserer Nordeas moral
Nordea mangler et moralsk kompas. Så kras lød kritikken fra kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) i et læserbrev i Børsen i tirsdags. Ministeren gav tre eksempler til at underbygge sin pointe. Nordea har svaret på kritikken.
Af Jakob Petersen, journalist i Dansk Aktionærforening

Balladen om Nordea, som har hjulpet kunder med at oprette selskaber i skattelyet Panama, har fået Bertel Haarder til at fatte pennen og skrive et skarpt formuleret læserbrev i Børsen. Her kritiserer Venstre-ministeren Nordeas tvivlsomme praksis i forbindelse med at oprette fiktive selskaber i Panama. Det gør han blandt andet med ordene:

 

”Etikken bliver en vigtig konkurrenceparameter i fremtiden, hvor det ikke er nok, at en handling er lovlig. Den skal også kunne forsvares moralsk over for borgerne." 

 

For at underbygge sin pointe nævner Bertel Haarder to andre eksempler på manglende moral: Nordeas rolle i skandalen omkring OW Bunker. Og et indlæg, som Nordeas bestyrelsesformand, Björn Wahlroos, holdt på et arrangement i PFA sidste år. Her sagde Björn Wahlroos blandt andet:

 

”… Cirka 80 procent af folk er idioter. I det mindste når det kommer til penge. Finanssektoren handler om at flytte penge fra de 80 procent uden ideer til de 20 procent af folk, der rent faktisk har ideer. Finanssektoren er en tunnel, der tager penge fra idioter til folk, der er bedre med penge, så alle får det bedre, både idioterne og de andre.”

 

Efter indlægget stillede Bertel Haarder et direkte spørgsmål til Björn Wahlroos om Nordeas rolle i OW. Bunker-skandalen, men fik ikke noget svar.

 

Nordea svarede på en del af kritikken allerede dagen efter. Banken anerkendte Bertel Haarders pointe om, ”at virksomheder skal opføre sig ordentligt," og mener i øvrigt, at de har klare etiske standarder.

 

Derimod forholder Nordea sig ikke til de to øvrige kritikpunkter.

 

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har efterfølgende modtaget et §-20-spørgsmål fra Socialdemokratiet, om hvorvidt han er enig i kultur- og kirkeministerens udtalelser med særligt henblik på "Nordeas mangelfulde etiske optræden og manglende gennemsigtighed i forhold til selskabets optræden i OW Bunker-sagen".

 

Læs Bertel Haarders debatindlæg her.

Læs Nordeas svar her. (borsen.dk)

Læs artikel om Björn Wahlroos’ indlæg i PFA her. (finans.dk)

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2019
    19.-23. august
  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: