Torsdag: Danish Dynamite
Danmark møder Sverige i en kamp om de bedste aktier. Se med når de to aktielandstrænere, Lars Persson og Lars Jørgen Rasmussen giver deres bud på, hvilke danske og svenske aktier der kan gå hen og besejre nabolandets aktier i det kommende år.
Gæster:
Lars Jørgen Rasmussen, formue og investeringsrådgiver
Lars Persson, porteføljeforvalter, Millionærklubben
Hvor blev dynamitten af? Det spørgsmål stiller vi til Jakob Westh Christensen, der er nordisk analytiker hos Etoro. For der var engang, hvor vi alle talte om det danske C25-indeks med de største danske selskaber, som vores ”Danish Dynamite.” Det var en tid, hvor både selskaberne og indekset der var blandt verdens bedste. Men er det mon ved at være slut nu, og er magien forbi?
Gæst: Jakob Westh Christensen, markedsanalytiker, eToro
Børsen, Københavns Fondsbørs eller Nasdaq Copenhagen. Kært barn har mange navne, men sikkert er det, at Nasdaq i København er omdrejningspunktet for den danske investorkultur. I et eksklusivt interview med adm. direktør Nikolaj Kosakewitsch sætter vi fokus på aktuelle trends på markederne og vi ser på handelsaktiviteten og ønskerne til fremtidens investorkultur.
Gæster:
Nikolaj Kosakewitsch, direktør hos Nasdaq
Sylvester Andersen, salgsdirektør hos Nasdaq