Stor platform: Flere nye investorer end nogensinde før
Se live-tv fra InvestorUgen her. Programmet starter klokken 10.00 hver dag
Da InvestorUgen blev skudt i gang, var det med vinden i ryggen. Nordnets direktør i Danmark, Anne Buchardt, startede nemlig med at vise en grafik over den store tilgang, der har været af nye investorer, siden InvestorUgen sidst blev afholdt for et år siden.
”Der er kommet flere nye private investorer til end nogensinde før, og det går superhurtigt. Den gruppe, der interesserer sig for investering, bliver bredere og bredere,” siger hun i indslaget herunder, hvor hun også peger på, at det netop er det, der er nødvendigt, hvis aktiekulturen skal brede sig ud til befolkningen som helhed.
”Hvis man vil have den her aktiekultur til at rodfæste sig, skal det ikke kun være en smal gruppe, der investerer. Det skal ikke kun være dem med penge og dem, med den helt store aktieinteresse. Det skal være meget bredere funderet, og det er det, vi ser,” indledte direktøren hos investeringsbanken og refererede til bankens egne tal.
Tal, der indikerer, at især mange 18-35-årige er begyndt at investere i løbet af det seneste år.
Således har investeringsbanken haft en kundevækst på 63 procent i den aldersgruppe i løbet af året, mens kundevæksten lyder på 50 procent alt i alt i 2021.
”På den helt store klinge handler det her om lighed, ligestilling og samfundsøkonomi. Det handler også om den enkeltes mulighed for at tage hånd om sin egen økonomi.
Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her
Formand i Dansk Aktionærforening Ole Søeberg var også i studiet, og han genkender den fremgang, Nordnet også oplever, da også aktionærforeningen har oplevet fremgang i medlemstallet det seneste år.
Formand: Det er fantastisk
Om fremgangen i antallet af investorer siger han:
”Jeg synes, det er fantastisk. Hvis velfærdssamfundet skal eksistere på et sundt grundlag, skal vi have en helt andet opsparingskultur.
Læs også: DSV-boss afslører sin største frygt - og Lars Tvede køber russiske aktier
Han mener, de mange nye investorer ser rigtigt, når de ønsker at eje aktier.
”Det nytter ikke noget, at man som i gamle dage ringer ned til sin bankrådgiver, der har en hyldevare inden for obligationsmarkedet, der kun lige bibeholder sin købekraft. Ved at gå over i aktier øget du din købekraft, og det skaber et mere veldefineret velfærdssamfund på meget lang sigt,” sagde han i InvestorUgens åbningsprogram.
Aktietips: GN, litiumproducent og to husbyggere
Senere på dagen var der aktietips til både nye og erfarne investorer. I Programmet ’Året der gik og året der kommer’ var direktør i Juul Value Invest Per Juul i studiet med Michelle Nørgaard, der er senioraktiestrateg i Handelsbanken.
”Demografien taler for en aktie som GN Store Nord. Vi bliver flere ældre, og i takt med det vil efterspørgslen på høreapparater stige. Dermed bør den fremtidige efterspørgsel efter en aktie som GN Store Nord også være til stede,” sagde Michelle Nørgaard om GN Store Nord, der er en af de aktier i det danske C25-indeks, der har klaret sig dårligst i 2021.
Også Per Juul var klar med konkrete bud på aktier, han vurderer til at være rimeligt eller for lavt prissat.
Blandt andet pegede han på det chilenske mineselskab SQM.
”De producerer mineraler. Det, der især er interessant, er, at de producerer en del litium, som man bruger i elbiler. Det er forventningen, at efterspørgslen efter litium vil blive tidoblet inden for de næste 10 år, så der ligger et meget stort potentiale der, og så har selskabet de laveste produktionsomkostninger sammenlignet med konkurrenterne. Jeg vurderer, den er 30 procent for billig,” siger Per Juul i tv-indslaget, som du kan se herunder.
Per Juul peger ligeledes på et amerikansk husbygger-selskab, som han også vurderer til at være attraktivt prissat. For de investorer, der helst vil investere i danske aktier, havde han også et tip til et dansk husbyggerselskab, som han vurderer til at være billig.
Tirsdag blev det investor og forfatter Lars Tvedes tur til at give sit syn på markederne, og han tegnede blandt andet et billede af, hvornår han mener, boligmarkedet vender snuden nedad.
Onsdag klokken 13.30 kan du se hele interviewet med DSVs topchef Jens Bjørn Andersen.
Se hele InvestorUgens onsdagsprogram herunder.
Investorkultur og Aktionærdemokrati
Kl. 10.00-10.30
- Hvordan styrker vi investorkulturen?
Vært: Mikael Bak, direktør, Dansk Aktionærforening
Gæster: Mads Christiansen, podcaster og fondsforvalter, NewDeal Invest, Jakob Legård Jakobsen, direktør, Børsmæglerforeningen, Bolette Ulff-Møller, forenings- og frivilligchef, Dansk Aktionærforening og Helle Snedker, kundedirektør og partner, Formuepleje.
Kl. 10.30-11.00
- Hvordan gennemskuer du, om dine investeringer er bæredygtige - fokus på de mange ratingsystemer der og de grønne fonde.
Vært: Mikael Bak, direktør, Dansk Aktionærforening
Gæster: Nicklas Hein Johansson, analytiker, Formuepleje og Henrik F. Hansen, stifter og redaktør, Indeksinvest.dk.
Kl. 11.10-11.40
Vært: Mikael Bak, direktør, Dansk Aktionærforening
Gæster: Anders Schelde, investeringschef, AkademikerPension, Michael Kjøller-Petersen, adm. Direktør, Computershare.
Kl. 11.45-12.10
Vært: Mikael Bak, direktør, Dansk Aktionærforening
Gæst: Morten Schwartz Nielsen, partner og advokat, Lund Elmer Sandager.
Kl. 13.30-14.00
Vært: Christian Kjær, journalist, Dansk Aktionærforening
Gæst: Jens Bjørn Andersen, Group CEO, DSV A/S.
Kl. 14.00-14.30
Vært: Ole Søeberg, formand, Dansk Aktionærforening
Gæster: Per Hansen, investeringsøkonom, Nordnet, Per Juul, direktør, Juul Value Invest og Michael Friis Jørgensen, aktiechef, H. C. Andersen Capital.
Kl. 17.00-21.00
- Mød dit lokale investornetværk
17.00-20.00 - Nordjylland
17.00-20.00 - Københavns Vestegn
17.30-19.30 - Roskilde
18.00-21.00 - Sydvest