InvestorUgen

Lyt til ungdommen

Billede
Det handler om at lytte til ungdommen, hvis man vil forstå fremtidens vindere. Derfor har vi bedt tre yngre erfarne investorer om at give deres bud på fremtidens vindere på det danske C25-indeks. Læs her hvilke selskaber, de peger på, og se hele programmet, med masser af gode bud på både ”favoritter og nitter” på det danske eliteindeks.
Billede

Af
Mikael Bak

Direktør i Dansk Aktionærforening

Det kan være en ide at lytte til ungdommen, hvis man skal investere langsigtet. Om ikke andet for at få inspiration. Derfor har vi på redaktionen spurgt tre unge investorer med forstand på aktier om, hvilke selskaber, de kigger på, som fremtidens vindere og tabere på C25. I programmet ”3 favoritter og 3 nitter” peger de tre unge investorer, Vibeke Borch Henning, Frederik Sohne Hansen og Niclas Tylvad Christensen, på deres bud på både vindere og tabere.

Der er bred opbakning til, at både Novo og DSV er gode solide bud på vindere med stort potentiale, og listen af favoritter bliver suppleret af en række lidt mindre selskaber. Størst fokus er der på Rockwool, der får en plads på favorit-listen, mens Novozymes, Netcompany og AMBU er blandt boblerne hos de unge. I programmet giver de unge investorer deres egne bud på selskabernes styrker, og de sætter samtidig også ord på tre selskaber, som de ikke vil investere i for tiden.

Se de 3 favoritter i dette korte klip eller se hele programmet nedenfor, hvis du også vil vide mere også om de selskaber, der bliver kaldt nitter. Også her gemmer der sig måske et par overraskelser.


Se hele programmet her.