Ole Søeberg: Stort potentiale i glemt aktie
Aktieekspert Ole Søeberg fortæller, at han blevet positivt overrasket over selskabernes forventninger til 2022.
Det sker efter 14 travle dage, hvor langt de fleste store danske selskaber har været ude med både deres 2021 regnskaber og deres guidance til, hvordan de forventer 2022 bliver.
Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her
”Jeg havde egentlig forventet, at en normalisering af vores samfund ville have betydet ekstra omkostninger hos en række selskaber, men sådan ser det ikke ud til at blive”, lyder det fra Ole Søeberg i Dansk Aktionærforenings aktuelle aktieprogram, Regnskabets Time.
Se hele programmet, hvor også økonom og analytiker Frank Hvid Petersen er med.
I programmet fortæller Frank Hvid Petersen blandt andet, at han ikke følger regnskaberne tæt, men i stedet holder fokus på de større tendenser i den globale økonomi, og i udvalgte sektorer og geografier.
Læs også investeringschefens bud på, hvor du kan parkere dine penge
Sammen afdækker de to analytikere en række selskabers regnskaber, og de ser blandt andet nærmere på om bryggeri-sektoren og bank-sektoren kan være relevante for de private investorer i 2022. Samtidig sætter de fokus på Meta Platforms årsregnskab og udviklingen i de store amerikanske tech-selskaber.
Ole Søeberg giver desuden sit bedste bud på en overset aktie fra regnskabssæsonen. Det kan du se i klippet øverst eller i det samlede program herover, hvor Ole Søeberg forklarer, hvorfor han vurderer, det er en aktie med et uforløst kurspotentiale.
Artikler, analyser eller interviews mm. i magasinet Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i magasinet Aktionæren eller på Shareholders.dk.