Interview

DF: Større enkelhed fremfor lavere skat

Remote video URL
Dansk Folkeparti er positive overfor et højere loft på aktiesparekontoen, og så er større enkelhed for investorerne en højere prioritet end lavere skattesatser, afslører formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt i dette interview med Dansk Aktionærforening.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Det skal være lettere og mere gennemskueligt at investere. Det mener formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt.

Det fortæller han i dette videointerview med Dansk Aktionærforening, som du kan se herover.

Læs også: Venstre sætter beløb på højere loft for aktiesparekontoen

”Det er et problem, at vi har fået et samfund, hvor folk med helt simple indkomstformer nærmest ikke kan gennemskue tingene uden at tale med en revisor. Jeg tør slet ikke lave min egen skattebillet, for jeg er ikke 100 procent sikker på, hvordan tingene skal stå,” siger Morten Messerschmidt og uddyber:

”Det synes jeg i sig selv er et problem. Det er det for os, der lever i det, men også for folk, der kommer udefra, som bare kan se ind i sådan en uigennemskuelig labyrint, inden man overhovedet beslutter sig for at lægge sine penge i Danmark.”

Løkke: Sæt aktieskatten ned til 10 procent

Desuden er partiet positive overfor at hæve loftet for aktiesparekontoen.

”Vi er meget positive stemt over for det. Flere som i dag måske bare har pengene stående på en konto eller i sine mursten ønsker at få pengene ud at arbejde, eller investere dem til gavn for virksomheder, som måske gerne vil udvide kapitalgrundlaget, det kan jeg kun se som noget positivt, siger han og fortsætter:

”At gøre det på aktiesparekontoen, hvor gennemsigtigheden også er større, og hvor man sørger for, at det er relativt solide produkter, man kan sætte pengene i, det synes jeg er en god ordning, det vil vi gerne udvide.”

Se hele interviewet ovenfor, og hør også, hvordan Morten Messerschmidt investerer sine egne penge lige nu.

Herunder kan du se, hvad en række af de øvrige partiledere og politikere mener om aktier, skat og investering.

Interview med Morten Messerschmidt (DF):

 

Interview med Pelle Dragsted (EL):

 

Interview med Søren Pape Poulsen (K):

 

Interview med Lars Løkke Rasmussen (M):

 

I anden runde af vores valg-interviews arbejder foreningen på at bringe nye unikke interviews med både Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance.

Vi arbejder videre, og du kan se frem til flere interviews. Få besked så snart de bliver offentliggjort ved at abonnere på foreningens Youtube-kanal, hvor du også finder virksomhedsinterviews og andet Investor-TV fra Dansk Aktionærforening.

Bliv medlem!

Til dig, der ønsker medlemskab, ubegrænset adgang og 9 årlige magasiner af Aktionæren leveret til din postkasse.

(For personer med bopæl i Danmark, Færøerne eller Grønland)

Årskontingent svarende til 58 kr./md. inkl. moms.

Frem til valgaftenen d. 1. november får du lige nu 33% på første års medlemskab, ved at benytte rabatkoden "Investorkultur", og du modtager seneste magasin af Aktionæren gratis (værdi 89,95).