Investeringsfondpriser - Metoden bag uddelingerne
Investeringsfondene
Investeringsfonde har opnået en markant placering på det danske investeringsmarked. Siden den første danske investeringsfond blev oprettet i 1928, har de vundet indpas hos især de private investorer. Tal fra Nationalbanken viser, at private investorer har over halvdelen af deres danske værdipapirer placeret i investeringsfonde. Investeringsbeviser fylder altså nogenlunde lige så meget som de direkte investeringer i danske obligationer og danske aktier hos de private investorer.
Brancheorganisationen Finans Danmark vurderer ud fra stikprøveundersøgelser, at omkring 800.000 danskere ejer investeringsbeviser. De kan vælge mellem godt 40 investeringsforeninger, der tilsammen har oprettet godt 900 fonde (investeringsprodukter). Investeringsforeningerne er under tilsyn af Finanstilsynet og underkastet en række stærke lovkrav om investeringspolitikker samt oplysningskrav til investorerne.
Meld dig ind og få adgang til denne og alle andre artikler og aktietips
Markedsværdien af investeringsbeviserne udgør ved årsskiftet godt 2.000 milliarder kroner, hvoraf detailfonde egnet for private investorer udgør godt 1.000 milliarder kroner. Der er altså tale om et kæmpe marked med mange udbydere, og der er i lovgivningen stærke krav til oplysning om produkterne. Derfor kunne man forvente, at produkterne i et sådant marked ville være ret ens, hvad angår afkast.
Sådan er det ikke. Tager vi som eksempel den store gruppe af fonde, der investerer i aktier over hele verden, ser man følgende tal for afkastet i ti år:
Afkast over 10 år Procent per år |
|
---|---|
Bedst (Nykredit Invest Globale Fokusaktier Akk.) | 12,1% |
Middel | 9,4% |
Dårligst (Stonehenge Globale Value Aktier) | 5,0% |
Kilde: Materiale fra Finans Danmark pr. 31.12.2023.