02. maj 2014 kl. 00.00
Kåring af Danmarks bedste investeringsforeninger: Metoden bag kåringerne
Læs hvordan Dansk Aktionærforening kårer årets bedste investeringsforeninger .
Af Ulrik Dall, cand.polit og konsulent
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk

Investeringsforeningerne

Investeringsforeninger har opnået en markant placering på det danske investeringsmarked. Siden den første danske investeringsforening blev oprettet for mere end 80 år siden, har de vundet indpas hos især de private investorer. Tal fra værdipapircentralen VP Securities og brancheforeningen InvesteringsForeningsRådet viser, at private investorer nu har større beløb placeret hos investeringsforeningerne end i de direkte investeringer i danske aktier og obligationer.

 

Knapt 800.000 danskere svarende til hver syvende dansker, ejer investeringsbeviser. De kan vælge mellem cirka 40 investeringsforeninger, der tilsammen har oprettet knapt 500 afdelinger (investeringsprodukter). Investeringsforeningerne er under tilsyn af Finanstilsynet og underkastet en række stærke lovkrav om investeringspolitikker samt oplysningskrav til investorerne.

 

Markedsværdien af investeringsbeviserne udgør for tiden mere end svimlende 1.400 milliarder kroner, hvoraf de private investorer ejer omkring de 350 milliarder kroner. Der er altså tale om et stort marked med mange udbydere, og der er i lovgivningen stærke krav til oplysning om produkterne. Derfor kunne man forvente, at produkterne i et sådant marked ville være ret ens, både hvad angår afkast og omkostninger.

 

Lad det være sagt med det samme: sådan er det ikke. Tager vi som eksempel den store gruppe af investeringsforeninger, der investerer i aktier over hele verden, kan der ses følgende tal for 5 års afkast:

 

Tabel 1. Afkast for investeringsforeninger med aktier globalt

 

Afkast over 5 år

Procent pr. år

Bedst

22,9 %

Gennemsnitlig

14,4 %

Dårligst

9,3 %

Data fra FundCollect per 31.12.2013. Børsnoterede afdelinger.

 

Femårsperioden omfatter opgangsperioden efter finanskrisen, og afkastene har generelt været gode. Men investeringsforeningerne har ikke udnyttet mulighederne lige godt. Den bedste afdeling har givet et gennemsnitligt årligt afkast på 22,9 procent, medens den dårligste har givet et årligt afkast på 9,3 procent. Det sidste er ikke en katastrofe, men udgør dog en forskel i årligt afkast på ikke mindre end 13,5 procent. Det er meget store forskelle for investeringsforeninger, der er direkte sammenlignelige. Og hvad betyder disse tal så i praksis? Hvis vi havde investeret 100.000 kroner for fem år siden, var de blevet til 280.388 kroner, hvis vi havde valgt den bedste forening - og ”kun” blevet til 155.991 kroner, hvis vi havde valgt den dårligste forening. En forskel på 124.397 kroner - eller mere end det investerede beløb. Og vi troede måske, at foreningerne var lige gode, og at de investerede i stort set de samme aktier - det var, hvad bankrådgiveren fortalte!

Også omkostningerne varierer meget, selv for sammenlignelige investeringsforeningsafdelinger. Bruger vi igen afdelinger, der investerer i aktier globalt, ses i tabel 2 disse omkostningstal, hvor vi bruger totalomkostningsbegrebet Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP), der er en branchestandard, godkendt af Finanstilsynet.

 

Tabel 2. Omkostningsprocent for investeringsforeninger med europæiske aktier

 

Omkostningsprocent

(ÅOP)

Bedst

0,6 %

Gennemsnitlig

1,9 %

Dårligst

2,9 %

Data fra FundCollect per 31.12.2013. Børsnoterede afdelinger.

 

Også her ses store forskelle. Det er således meget vigtigt at investere sin opsparing i "en god investeringsforening" og undgå en dårlig. Derfor bidrager Dansk Aktionærforening med at finde de gode investeringsforeninger gennem den årlige karakterbog for investeringsforeninger. Karakterbogen er nu udfyldt for niende gang.

 

 

Sådan gør vi

En investor har følgende mål for sin investering:

 

·                Højt afkast

·                Lav risiko

·                Lave omkostninger

 

De tre mål vil ofte stride mod hinanden, så derfor må vi vægte succeskriterierne sammen. Vi har til det formål konstrueret et måleværktøj, hvor det gælder om at få det højeste resultat fra en beregningsmodel for disse faktorer.

 

Regnestykket ser således ud:

 

 

DAF point =        (afkast 1 år + afkast 3 år + afkast 5 år) - 5 •standardafvigelse

                                 - 5 • årlige omkostninger (ÅOP)

 

(NB: afkast 3 år, hhv. 5 år er akkumuleret aflast efter 3 og 5 år, altså inkl. rentes rente)

 

Afkast er målt ved afkast i henholdsvis 1 år, 3 år og 5 år. Modellen tilsikrer så, at de nyeste afkast vægter mest, så pointene ikke alene skabes af resultater langt tilbage i tiden. Afkast det seneste år indgår således 3 gange, medens afkast for 5 år siden kun indgår 1 gang. Afkastene opgøres på grundlag af den indre værdi i investeringsforeningerne. Risikoen måles ved standardafvigelsen i afkastene målt over 5 år, dvs. jo større udsving i kurserne, desto større risiko er der.

 

Omkostninger reducerer automatisk afkastet, men vi har medtaget denne post særskilt. Fremtidige afkast er usikre, men omkostningerne vil blive afholdt, så man vil alt andet lige foretrække en afdeling med lave omkostninger frem for en afdeling med høje omkostninger. Vi anvender det ikke så mundrette ÅOP som omkostningsmåler. ÅOP er "årlige omkostninger i procent" og er fastlagt af brancheforeningen InvesteringsForeningsRådet sammen med Finanstilsynet og andre brancherepræsentanter, herunder Dansk Aktionærforening. Kort fortalt indeholder ÅOP alle omkostningselementer så som administrationsomkostninger, handelsomkostninger, indløsningsfradrag og emissionstillæg under en forudsætning om en investeringsperiode på syv år. De meget omtalte formidlingssprovisioner, hvor investeringsforeningerne betaler bankerne for rådgivning af kunderne, indgår også som en omkostningspost, der reducerer afkastet.

 

Data er venligt leveret af FundCollect A/S. FundCollect er et mindre analysehus, der er specialiseret i analyse af data omkring investeringsforeninger. FundCollect er delvist ejet af InvesteringsForeningsRådet.

Beregningsmodellen ovenfor giver resultaterne i form af DAF-point som vises [henvisning: XX]. Det skal understreges, at det kan være lidt tilfældigt, om en investeringsforening opnår en førsteplads eller en placering som nummer tre, men der er betydelig forskel på de historiske præstationer for afdelingerne med de højeste antal DAF-point og afdelingerne med bundplaceringer.

 

Beregningerne vedrører de historiske afkast, og der er ingen garanti for, at de gentager sig i fremtiden. Men hvis man som investor holder øje med afkastudviklingen og omkostningerne for de kårede investeringsforeninger, har man et godt styringsværktøj til at sikre, at man investerer i de "gode" investeringsforeninger - og ikke blot den investeringsforening, éns bank har indgået en aftale med.

 

 

Afdelinger

Investeringsforeninger er opdelt i kategorier efter deres investeringsområde, for eksempel europæiske aktier eller korte danske obligationer. Brancheforeningen for investeringsforeninger, InvesteringsForeningsRådet, opererer med 27 sådanne kategorier, og analyseinstituttet Morningstar anvender væsentligt flere, omkring 300. Vi anvender InvesteringsForeningsRådets kategorier. Mange af kategorierne er smalle i den forstand, at de kun indeholder få investeringsforeninger. I 15 af kategorierne er der således under ti investeringsforeninger. For at give et mere overskueligt billede har vi opdelt afdelingerne i obligationsbaserede afdelinger og aktiebaserede afdelinger. Inden for hver af disse opererer vi med lav risiko, mellem risiko og høj risiko. Denne risikoopdeling er foretaget objektivt ud fra standardafvigelserne på afkastet (udsving i afkast). Grupperne er sammensat således (sorteret efter stigende risiko):


 

Tabel 3. Kategorier opdelt efter stigende risiko

Obligationer

Lav risiko

 

Korte danske obligationer

Øvrige obligationer

 

Mellem risiko

 

Øvrige danske obligationer

Danske indeksobligationer

Lange danske obligationer

Udenlandske indeksobligationer

Investment Grade obligationer

 

Høj risiko

 

Blandede afdelinger (obligationer og aktier)

Emerging markets-obligationer

Non-investment Grade obligationer

Aktier

Lav risiko

 

Health care-aktier

Globale aktier

Nordamerikanske aktier

 

Mellem risiko

 

Europæiske aktier

It-branche-aktier

Japanske aktier

Emerging markets-aktier

Fjernøstlige aktier

Kinesiske aktier

Klima & miljø - aktier

Danske aktier

 

Høj risiko

 

Nordiske aktier

Latinamerikanske aktier

Tyske aktier

Andre kollektive ordninger

Østeuropæiske aktier

Aktier fra enkeltlande

 

 

Vore data omfatter de investeringsforeninger, der er medlem af brancheorganisationen InvesteringsForeningsRådet eller som leverer data til FundCollect. De typisk små investeringsforeninger, der ikke indrapporterer data, indgår således ikke i sammenligningerne. Endvidere er kun medtaget børsnoterede afdelinger, der er bedst tilgængelige for private investorer.

 

Kun afdelinger, der har eksisteret i fem år eller længere, indgår i sammenligningerne. Dette netop for at understrege vigtigheden af gode afkast over en længere periode. I alt indgår 289 investeringsforeninger, nogenlunde det samme antal som sidste år. Hedgefonde er ikke medtaget, da deres investeringsadfærd er så anderledes end investeringsforeningerne.

 

 

Kommentarer

Opdelingen for obligationsafdelingerne virker ikke overraskende, men opdelingen blandt de aktiebaserede afdelinger kan måske overraske. Således er afdelinger med danske aktier bestemt ikke i lav-risiko gruppen, men ligger i den øvre ende af mellemrisikogruppen. Mange opfatter udenlandske aktier som mere risikobehæftede end velkendte danske aktier, der handles i gode danske kroner. Men sådan er virkeligheden ikke. Det danske aktiemarked domineres af ret konjunkturfølsomme virksomheder som rederier (A.P. Møller-Mærsk), industriselskaber og banker. Så danske aktier har sågar en højere risiko end fjernøstlige aktier og de tidligere så udskældte IT-branche-aktier.

 

 

Korrektioner

Der er foretaget fem manuelle korrektioner, hvor risikogruppen er ændret. Det drejer sig om en afdeling af Skagen Fondene med globale aktier, der er blevet optaget i højrisiko gruppen, der bedst beskriver de faktiske kursudsving og dermed risikoen. Endvidere er en Danske Invest afdeling med biotekaktier optaget i højrisikogruppen i stedet for lavrisikogruppen, hvor de almindelige medicinalaktier findes. To afdelinger fra Sydinvest med aktier fra de såkaldte BRIK-lande placeret i højrisiko gruppen for aktier i stedet for mellemrisiko, hvor emerging markets aktier findes. Endeligt er en obligationsafdeling fra Sparinvest flyttet fra lavrisikogruppen til mellemrisikogruppen.

 


 

Læs også:

 

 

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2019
    19.-23. august
  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: