07. januar 2011 kl. 00.00
Kan væksten holde i 2011?
Lars Persson fra NPinvestor starter en ny teknisk portefølje for Dansk Aktionærforening. Lige nu er han skeptisk over for markedets generelle kurs og lægger derfor ud med at bevare en del af pengene kontant.
Af Lars Persson
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk
Efter to år med stigende kurser, hvor flere aktiemarkeder har indhentet det meste af det tabte fra finanskrisen, kan det på kort sigt være svært at se, hvad der skal drive markederne op den kommende tid. Den overordnede tendens er stigende, men muligheden for en mindre korrektion lurer, da markedet nu har været stigende siden begyndelsen af december. Korrektion kunne komme i forbindelse med den kommende regnskabssæson, hvor selskaberne muligvis vil melde konservativt ud, hvilket kan skuffe en række markedsdeltagere.
 
Med den forholdsvis lave rente og den stigende inflation øger investorerne deres appetit på investering i blandt andet aktier. Endvidere er en mindre opkøbsbølge i gang, og selskaber med penge på kistebunden skal have dem ud og arbejde.
 
Jeg har derfor valgt at tage nedenstående aktier med i porteføljen, der bygger på teknisk analyse - man kan derfor med fordel læse Jesper Lunds artikel i Aktionæren fra november 2010 eller kikke forbi Dansk Aktionærforenings kurser i teknisk analyse, der de kommende måneder afholdes rundt om i landet.
 
Ny optrend for Danisco
Aktien har haft en mindre korrektion i oktober og november. Men den stigende tendens i aktien er blevet genetableret i december. Tilbagefaldet i Danisco-aktien testede støttelinjen, der er den bundkurs, som aktien lige nu bevæger sig over. Aktien er dermed fortsat i den stigende trendkanal. Tager aktien med i porteføljen.
 
Momentum viser en stigende tendens, hvilket indikerer, at der fortsat er hastighed i aktien.
 
De stigende energipriser er også godt nyt for Danisco, som producerer ethanol, hvilket kan give et løft til aktien i den kommende tid.
 
Pandora klar til yderligere vækst
Aktien har siden sin børsnotering etableret en stigende trendkanal, hvilket aktien fortsat holder sig indenfor. Aktien har nu tre gange testet modstandsniveauet omkring 350 og var tirsdag oppe i niveauet 360. Momentum er fortsat stigende, hvilket bekræfter, at hastigheden fortsat i intakt i aktien.
 
Før jul meddelte Pandora, at man selv overtog distributionen af selskabets produkter i Frankrig. Imellem jul og nytår kunne selskabet så meddele, at de første seks butikker nu er åbnet i Rusland. Jeg tager aktien med i porteføljen. Målkurs 415 og stop-loss 322.
 
Novo Nordisk - vækstens mester
Aktien fortsætter i den stigende trend, som blev etableret tilbage i juni 2009. Den stigende tendens har haft to mindre korrektioner i henholdsvis maj og oktober.
Momentum er fortsat stigende, hvilket er med til at bekræfte den positive tendens i aktien. RSI (relative strength index) er overkøbt, så en korrektion er mulig, men trenden peger fortsat opad. Et brud af niveauet 580 vil give en indikation om, at trenden er vendt. Målkurs 700 og stop-loss 569.
 
Markedet for Novo Nordiskes diabetes-produkter fortsætter med at vokse grundet ændrede spisevaner, for stillesiddende arbejde og for lidt motion. Væksten kommer nu også fra Fjernøsten, hvor flere er rykket fra fattigdom ind i middelklassen, hvilket har medført ændret livsform og en forøgelse af sukkersyge.
 
Mange markedsdeltagere håber, at Novo Nordisks diabetesmiddel Victoza en dag kan bruges til behandlingen af fedme som den helt store folkesygdom, som bare stiger år efter år.
 
Opsamlingsmulighed i DSV
Den tyske og svenske industri fortsætter den positive udvikling, og den tyske økonomi ser fortsat positiv ud. Den øgede vækst i de nævnte lande øger efterspørgselen på transport, hvilket gavner blandt andet DSV, der er en af Europas største vognmandsforretninger.
 
DSV tester støttelinjen i niveauet omkring 120 - aktien er onsdag faldet tilbage grundet stort salgspres fra Svensk Handelsbanken Danmark og Sverige.
 
Faldet betyder, at RSI på dagsniveauet er tæt på det oversolgte niveau, hvilket indikerer, at der er rebound-muligheder i aktien i den kommende tid.
 
Tilbagefaldet i aktien betyder, at de glidende gennemsnit på dagsniveauet bliver testet som støttelinje og Bollingerkanalen går i salg, hvis kursen lukker under 120.
 
På ugebasis ligger det korte glidende gennemsnit ved niveauet 119 som en støttelinje, men det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 110.
 
Momentum har mistet lidt af pusten på ugebasis, men er fortsat i en stigende tenden. Den samme stigende tendens ses i momentum på månedsniveauet, der etablerer en dobbelt bund i løbet af sommeren, hvilket er blevet indfriet med en stigende tendens.
 
Vi ser fortsat et kursmål i DSV-aktien på 130, og stop-loss sættes til 112.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2019
    19.-23. august
  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: