27. marts 2020 kl. 16.03
Nyt TV-program med fokus på aktier
Hvad stiller de private investorer op, når panikken breder sig? Og hvordan ser analytikerne på fremtiden i to vidt forskellige sektorer, industrien og oplevelsesøkonomien? Det stiller vi skarpt på i Dansk Aktionærforenings første TV-udsendelse, Aktionærerne, der har premiere ons d. 1. april kl. 22.45 på den landsdækkende tv-kanal dk4 og sendes igen torsdag kl. 17.00. Programmet vil også være tilgængeligt her på foreningens hjemmeside.

  

Se første afsnit af Aktionærerne her 

 

”Vores mål med Aktionærerne er at lave et talkshow, hvor almindelige danskere kan høre mere om investering og aktier, og få inspiration til selv at komme i gang. Vi har i forvejen mange analytikere og eksperter tilknyttet til foreningen, og når vi deler vores viden gennem et ugentligt tv-program, får vi sat Dansk Aktionærforening på landkortet hos langt flere danskere," udtaler direktør Mikael Bak, der selv indtager værtsrollen i den første sæson.

 

”Målet er, at flere danskere skal lære os at kende, som en dygtig, uafhængig forening med masser af viden og inspiration, så vi forhåbentligt på sigt kan blive endnu flere medlemmer.”

 

Aktionærerne bliver efter planen sendt 10 gange i foråret 2020 hver torsdag på dk4, og med en række genudsendelser i løbet af ugen.

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer