• Det kniber med gennemsigtigheden i regnskaberne for Harboes Bryggeri
    Det kniber med gennemsigtigheden i regnskaberne for Harboes Bryggeri
14. maj 2020 kl. 15.45
Harboe bør kigges efter i sømmene
Nye oplysninger bekræfter indtrykket af problematisk selskabsledelse i det sydsjællandske bryggeri. Dansk Aktionærforening opfordrer de relevante myndigheder til at undersøge forholdene nærmere.
Af Ole Søeberg, formand for Dansk Aktionærforening

I december 2019 gjorde vi i vores ugentlige nyhedsbrev opmærksom på dårlig governance i Harboe Bryggeriet.

 

I denne måned har Ekstra Bladets journalist Nicolai Vorre gravet flere oplysninger frem, som stiller Harboe i et lys, der ikke giver tillid til ledelsens dømmekraft. Hele artiklen kan læses her

 

Virksomheder drevet af grundlæggere og familiekontrollerede selskaber i det hele taget har i gennemsnit en bedre økonomisk udvikling end mere institutionelt styrede selskaber. Forskellen skyldes, at grundlæggere starter med en beskeden økonomi, og de succesfulde grundlæggere er derfor bedre til at allokere kapital og omkostninger med henblik på at optimere afkastet.

 

Som årtierne går bliver grundlæggerne udskiftet, og bestyrelse, ledelse og aktionærsammensætning ændres gradvist. De store amerikanske selskaber som for ekesempel General Electric, der blev medgrundlagt af glødelampens opfinder, Thomas Edison, er for længst blevet institutionaliseret, og grundlæggernes opfinderkultur kan være svær at få øje på i 2020.

 

Men lad os vende blikket mod Skælskør, hvor Harboes Bryggeri har produktion og hovedkontor. Siden selskabet gik på børsen i 1990, har rejsen været en blandet fornøjelse.

 

I 2019 blev der gennemført ledelsesændringer, men der gik kun kort tid, før den mangeårige administrerende direktør, Bernd Griese, kom tilbage i virksomheden og denne gang som bestyrelsesformand. Det var i sig selv en usædvanlig udvikling, og siden december 2019 har der været øget fokus på selskabets tilstand og fremtidige udvikling.

 

I Aktionæren nr. 2/2020 blev bryggeribranchen i Danmark gennemgået, og for Harboes vedkommende var konklusionen, at investering frarådes på grund af uklare governance- og lønsomhedsforhold. 

 

I den forgangne uge er der så kommet yderligere detaljer frem om transaktioner mellem Harboes Bryggeri og selskabets direktør/formand og hovedaktionær. Ekstra Bladet har i selskabets årsrapporter fundet transaktioner for 28 millioner kroner til køb af varer og aktiver fra formandens private selskaber.

 

Transaktionerne har fundet sted over en årrække og de tidligere årsrapporter er underskrevet af selskabets revisor. Man må derfor antage at forholdene er i orden, men måske det er en nærmere granskning værd af de relevante myndigheder.

 

Siden sommeren 2019 er der trådt nye regler i kraft for "væsentlige transaktioner mellem nærtstående parter". Transaktioner skal godkendes af selskabets bestyrelse, inden de gennemføres. Og der skal ske offentliggørelse, såfremt transaktionsbeløbet overskider 10 procent af selskabets balance eller 25 procent af driftsindtjeningen. I og med at Harboes seneste driftsresultat og guidance er negativ, bør alle transaktioner være underlagt offentliggørelse i indeværende periode.

 

Aktionærforeningen har ikke yderligere indsigt i transaktionsforløbene, ud over hvad Ekstra Bladet har fundet frem til, men vi opfordrer de relevante myndigheder at undersøge forholdene nærmere.

 

 

Regelværk: https://www.elov.dk/selskabsloven/139d/

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 1/2020
    27.-31. januar
  • Aktionæren 2/2020
    3.-6. marts
  • Aktionæren 3/2020
    6.-8. april
  • Aktionæren 4/2020
    18.-22. maj
  • Aktionæren 5/2020
    22.-26. juni
  • Aktionæren 6/2020
    1.-4. september
  • Aktionæren 7/2020
    6.-9. oktober
  • Aktionæren 8/2020
    3.-6. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: