Analyser

Vestas-aktien med på trist liste

Remote video URL
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Vestas-aktien er med på lidet flatterende liste over aktier med mindst potentiale på tre måneders sigt.

Jyske Banks aktieanalytikere har udpeget to danske aktier som dem, der har det ringeste potentiale i de kommende tre måneder.

SE LISTEN: 14 danske og globale kvalitetsaktier

Den første aktie, der vurderes at have det ringeste potentiale af de danske aktier, er en af de private investorers favoritter Vestas.

Om Vestas-aktien skriver banken:

  • ”Udsigt til endnu et udfordrende kvartal, hvor indtjeningsmarginen forventes at falde ned i negativt territorium.”
  • ”Den amerikanske skatterabatordning kan give et boost til ordreindgangen, men ordrerne lader vente på sig, hvilket risikerer at påvirke aktivitetsniveauet i 2024.”
  • ”Ordreindgangen i kvartalet har været svag, hvorfor estimaterne formentlig vil blive nedjusteret.”

Banken har en hold-anbefaling på Vestas-aktien og skriver følgende i en større analyse, der fokuserer på de kommende 12 måneder:

"Vestas står overfor endnu et udfordrende år i 2023 med udsigt til et lavere aktivitetsniveau. Samtidig forventes det inflationære pres fortsat at lægge låg på indtjeningsevnen, hvilket også er afspejlet i selskabets guidance om en EBIT-margin på -2 procent til 3 procent. Vestas har dog vist stor disciplin i forhold til at hæve priserne, hvilket lover godt for selskabets muligheder for at genetablere lønsomheden gående fremad. De højere priser har dog ramt ordreindgangen, men vi ser mulighed for en kraftig bedring i ordreindgangen i 2023, drevet af USA, hvor vi forventer, at ordrerne snart begynder at rulle ind i kølvandet på forlængelsen af skatterabatordningen. Den langsigtede væksthistorie er derfor intakt, understøttet af ambitiøse målsætninger fra en række af verdens førende lande og forlængelsen af PTC-ordningen i USA, der kan sætte ekstra skub i udbygningen af vindkraft."

Banken har et 12-måneders kursmål på Vestas-aktien på 210 kroner.

Jeppe Christiansen: Her er aktierne særdeles billige

Øl-aktie også med på listen

Også aktien i Royal Unibrew forventes at klare sig mindre godt på den korte bane. Jyske Banks aktieanalytikere har disse to kommentarer til Royal Unibrew på den korte bane:

  • ”Aktien har haft en god start på 2023 og er løbet foran den underliggende bedring i selskabet.”
  • ”Udfordringer i Italien og Afrika spøger stadig.”

I en større analyse, der kigger 12 måneder frem, skriver banken følgende om Royal Unibrew:

”Et skuffende 1. kvartalsregnskab kan vende investorernes fokus fra optimisme omkring væksten i 2023 og indtjeningen i 2024 til vækst- og indtjeningsbekymringer for 2023. Samtidigt kan en kursmæssigt stærk start på året, en fair værdiansættelse, og at indtjeningen er back-end loadet, få investorerne til at tage gevinst i aktien. Aktien handler fortsat på fornuftige niveauer, 3 procent under det historiske gennemsnit og en præmie til konkurrenterne på 9% mod en præmie på 12 procent historisk. Men tager vi de lange briller på, så kan der være upside-potentiale i Unibrew, hvis de kan overbevise markedet om, at de kan leve op til deres egen langsigtede målsætning om en profit-margin på 20-21 procent”

Banken har et 12-måneders kursmål på aktien i Royal Unibrew på 650 kroner.

Herunder kan medlemmer se de to seneste udgaver af Dansk Aktionærforenings tv-format Aktietippet.

Remote video URL
Remote video URL

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.