Remote video URL
Se også valueinvestor Per Juul gennemgå Warren Buffetts skattekiste i tv-indslaget her.
Celanese Corporation er verdens største producent af eddikesyre og produkter, hvor eddikesyre indgår som bestanddel. Det inkluderer klæbestoffer og produkter til overfladebehandling. Desuden fremstiller de specialiserede polymerer, der benyttes i mange sammenhænge indenfor eksempelvis medicin, elektronik og biler.
Fremstillingsprocessen er energikrævende, og er således følsom overfor energipriserne. Især naturgas, som selskabet benytter i fremstillingen. Priserne på naturgas er dog i USA langt fra steget som i Europa.
Celanese købte i 2022 DuPonts ”Mobility and Materials”-division – det vil give en stærkere position inden for mere specialiserede produkter. Handlen er gennemført ved at udstede gæld.
Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her
Selskabet ser endnu kun svage tegn på afmatning, men forsøger at gøre organisationen klar til en eventuel nedtur, og har fokus på hurtig nedbringelse af gælden.
P/E er blot 5,4 – lavt for et selskab, som tjener penge hvert år, og som har haft stigende indtjening. Indtjeningen er dog relativt høj lige nu, så det er nok forventeligt, at den vil ligge noget lavere i et normalt år. Men det er der også plads til med den lave vurdering, og aktien ligner et godt køb.
Børskode |
ISIN |
www. |
||
Anbefaling Køb |
Per Juul ejer gennem Juul Value Invest aktier i Celanese.