Analyser

Verdens største forvalter: Novo kan blive 1000 milliarder dollars værd

Remote video URL
Aktien i Novo Nordisk kan stå foran knap en fordobling af sin børsværdi. Det vurderer porteføljeforvalter hos verdens største aktieforvalter.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Aktien i Novo Nordisk kan stå foran knap en fordobling af sin børsværdi. Det vurderer porteføljeforvalter af sundhedsaktier i Norges Bank Investment Management, der administrerer den enorme norske pengetank - oliefonden.

Udtalelsen om potentialet for Novo-aktien faldt på det amerikanske finansmedie CNBC, hvor porteføljemanager for sundhedsaktier i Norges Bank Investment Management Gemma Game rettede fokus på såvel Novo Nordisk som selskabets konkurrent Eli Lilly. Begge selskaber er ifølge porteføljeforvalteren kandidater til at opnå en børsværdi på 1000 milliarder dollars.

Læs også:
Thorleif Jacksons afkast runder 3.100 procent: Smider dansk aktie ud af porteføljen

Sker det, vil det være første gang, at et sundhedsselskab kommer med i klubben af virksomheder med en børsværdi på 1000 milliarder dollars.

Samtidig vil det være knap en fordobling af Novo Nordisks børsværdi, der onsdag efter børsluk lød på cirka 511 milliarder dollars. En værdisætning, der allerede er nok til at være Europas mest værdifulde selskab.

Værdien af amerikanske Eli Lilly var på 612 milliarder dollars onsdag.

Læs også:
Novo-analytiker: Potentialet er ikke fuldt ud indregnet

Vurderingerne af de to selskabers potentiale faldt som følge af et bedre end ventet regnskab fra Novo Nordisk samt som følge af Novos og Eli Lillys lanceringen af effektiv vægttabsmedicin sidste år.

"For milliarder af mennesker over hele verden, der lever med fedme, er dette virkelig spændende. Færre end en promille er blevet behandlet indtil videre, så vi er tidligt i lanceringen,” siger Gemma Game til CNBC

Novo Nordisk er den niende største aktieinvestering i den norske oliefond, der er bestyret af Norges Bank Investment Management. Norges Bank Investment Management er dermed verdens største aktieforvalter.