"Værdiansættelsen ser lav ud"
Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.
Netcompanys høje organiske vækstrater bør kunne fastholdes længe endnu i kernemarkederne i kraft af en stærk track record i Danmark og et betydeligt vækstpotentiale i de udenlandske kernemarkeder.
Det vurderer senioraktiestrateg i Jyske Bank Michelle Nørgaard efter selskabets kapitalmarkedsdag torsdag.
”Netcompanys høje profitabilitet i kernemarkederne har været udfordret de seneste år, men vi ser 2023 som et anker for marginerne, som i kraft af succesfuld ekspansion i de udenlandske markeder bør kunne stige igen,” skriver hun i en kommentar til aktien.
Læs også: Thorleif Jackson forventer 8-dobling af dansk aktie
”Netcompanys M&A-ambition skaber dog en smule usikkerhed omkring fremtidig værdiskabelse, men vi ser Intrasoft-opkøbet som en god rettesnor for potentialet af fremtidige opkøb,” fortsætter hun, der også sætter ord på aktiens nuværende kurs.
”Værdiansættelsen ser lav ud i øjeblikket, og vi vurderer, at aktien bør kunne stige, uden at dette er foranlediget af positive estimatændringer.”