Analyser

Unilever: Det, du altid har brug for

Billede
Billede

Af
Peter Smed

Cand.polit. og investeringsrådgiver hos Solvent Invest

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Hellmann’s, Axe, Ben & Jerry’s, Dove, Knorr, Magnum, Rexona og Vaseline er blot et udpluk af de brands, som den britiske forbrugsvirksomhed Unilever har inden for fødevarer, drikkevarer og rengøringsartikler. Virksomheden kan føre sine rødder tilbage til 1929 ved en fusion af Margarine Unie og Lever Brothers, og siden da har virksomheden oplevet en enorm vækst.

Det har ikke været specielt interessant at være aktionær i Unilever i de seneste år, og opgjort over de seneste fem år er aktien faldet med 6 procent, hvor verdensindekset i den samme periode er steget med mere end 50 procent.

Aktien kan erhverves til en price earning omkring 17. Prissætningen synes i overkanten i forhold til den relativt begrænsede forventning til omsætningsvæksten de kommende år på 2-3 procent.    

Fortsætter aktierne deres optur, kommer Unilever ikke til at følge med op. Men med virksomhedens stabile forretningsområde, en globalt spredt portefølje og et pænt direkte afkast på ca. 4 procent kan aktien være velegnet i porteføljen til at afbøde et eventuelt fald på aktiemarkedet.

Børskode
ULVR

ISIN
GB00B10RZP78

www.
unilever.com

Anbefaling
PAS PÅ

Abonner på vores Youtube-kanal her:

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.