Analyser

Tripadvisor: Anmelderen

Billede
Billede

Af
Per Juul

direktør, Juul Value Invest

Analysen blev også bragt i magasinet Aktionæren nummer 5/2024. Bliv medlem nu og læs hele sektoranalysen af rejsebranchen.

Tripadvisor faldt 29 procent ved kvartalsregnskabet den 8. maj, på grund af reducerede forventninger til året, samt en beslutning om alligevel ikke at sætte selskabet til salg.

Tripadvisor er verdens førende søgeportal indenfor rejser, oplevelser og restauranter. Brugerne genererer indholdet via anmeldelser af stederne, og der ligger over én milliard anmeldelser på Tripadvisor.

Selskabet presses imidlertid på visse områder af Google, hvis brugere også anmelder de samme ting. Tripadvisor har dog den førende restaurant-booking-platform, kaldet TheFork, som oplever stor vækst, hvilket også er tilfældet for deres oplevelsesportal Viator. Desuden har de indgået partnerskab med Expedia og Booking om brug af anmeldelser.

Aktien er umiddelbart meget dyr med en P/E på 51, men indtjeningen forventes at stige meget de næste to år, og målt i forhold til den forventede indtjening per aktie i 2026 er P/E mere rimelige 16. Selvom aktien er faldet meget tilbage på det seneste, synes jeg alligevel, at usikkerheden omkring forretningen gør, at aktien ikke er billig nok til en købsanbefaling.

Børskode
TRIP

ISIN
US89677Q1076

www.
tripadvisor.com

Anbefaling
AFVENT KØB