Stor brancheanalyse: 5G kommer - men hvad betyder det?
Denne analyse blev bragt i Aktionæren 4/2020.
1, 2, 3, 4, 5. I begyndelsen var der kun tale. Med generationerne kom der tekst, MMS, internet browsing og video-streaming. Når 5G engang er rullet helt ud, så vil det give hastigheder, der er op til 100 gange hurtigere end det nuværende 4G-netværk og dermed nye muligheder. Set fra et forbrugersynspunkt er det dog umiddelbart svært at se, hvad vi skal med 5G. 4G leverer det i store hele, det vi har brug for i dag, omend dækningen stadig kan halte lidt i dele af vandkants-Danmark. Vi kan sagtens streame film på 4G, så det er svært at blive forført af den hyppige salgstale om, at vi med 5G kan downloade en film på 2 sekunder.
Undersøgelser viser da også, at forbrugerne ikke glæder sig til 5G som børn til juleaften. Det var anderledes med 4G, som gjorde videostreaming på mobiltelefoner og tablets tilgænglig for alle og samtidig åbnede for myriader af avancerede apps og spil. Men udover at vi på 5G vil kunne foretage videoopkald uden forsinkelse og udfald, venter der denne gang ingen ”killer apps” i kulissen. Derfor er der for de fleste heller ikke den store lyst til at betale ekstra for en smart-phone, der kan håndtere 5G – især ikke i en økonomisk krise.
Men det er heller ikke forbrugerne, der får den største gevinst denne gang – i hvert fald ikke hvis man ser på brug af telefonen. Det er på andre fronter, vi vil se de store anvendelsesmuligheder.
Hvad kan det bruges til?
Det korte svar: Mange ting. Det vil i princippet påvirke alle sektorer og åbne op for mange nye og mere effektive måder at gøre tingene på. Virksomheder, der ikke forstår mulighederne, kan blive overhalet, og selv dem, der gør, kan også blive overraskede af nye konkurrenter.
Det tager dog lang tid, før 5G er blevet en integreret del af dansk og globalt erhvervsliv. Frekvenserne er meget højere end for 4G og trænger dårligt gennem forhindringer. Desuden har de kort rækkevidde – helt ned til 100 meter. Det betyder, at der skal opstilles flere master. Men det betyder også, at der er et massivt behov for fibernet i undergrunden, som skal kobles på hver enkelt 5G-sender.
Beregninger fra EU-Kommissionen viser, at to tredjedele af omkostningerne ved at udbrede 5G i hele EU er bundet op på den bagvedliggende fibernet-infrastruktur, påpeger Dansk Energi. Lande med høj fiberdækning har derfor et godt udgangspunkt for den kommende udrulning af 5G, lyder konklusionen i en rapport, som analysevirksomheden Netplan har lavet for Dansk Energi. Danmark er godt med på den front, men hvis 5G skal være muligt i hele landet, og ikke kun tætbefolkede områder, så er der behov for at rulle endnu mere fibernet ud.
Tingenes Internet
I 1999 fik en britisk teknologipionér, Kevin Ashton, en god idé. Det stod pludselig klart for ham, at ”ting” i fremtiden via internettet ville være forbundet med hinanden i enormt omfang og dermed spare samfundet tid og penge. Internet of Things (IoT) kaldte han det. Det kunne lyde som højtravende science fiction dengang, men i dag er det ved at blive til virkelighed. Det helt store fokusområde i et samfund med 5G-netværk bliver netop IoT eller Tingenes Internet.
For 5G handler ikke bare om en meget høj hastighed på internettet . Det bliver også muligt at koble flere ting og flere brugere på netværket. Og vigtigst – der bliver også tale om meget lav latenstid, det vil sige den tid, det tager at sende data fra en enhed til en anden. Denne meget lavere responstid - fra omkring 50 millisekunder i 4G til et enkelt millisekund i 5G – øger anvendelsesmulighederne på en lang række områder.
Det gælder ikke mindst inden for telekirurgi og selvkørende biler. Hvis kirurgen skal kunne udføre en fjernoperation via robotarme, så skal disse reagere nærmest øjeblikkeligt, hvilket er det, vi vil opleve med så lav responstid.
Ingen selvkørende biler uden 5G
Det samme gælder selvkørende biler. Selvkørende biler skal kunne reagere lynhurtigt og desuden kommunikere deres intentioner både til andre selvkørende biler og til ikke-selvkørende med teknologien til at modtage informationen. Ifølge TDC vil en bil, der kører 100 kilometer i timen, og er forbundet til 4G-netværket, nå at køre yderligere 140 centimeter fra en bremsekommando er afgivet, indtil bilen faktisk begynder at bremse. Men hvis bilen er tilsluttet 5G, vil den kun nå at køre 2,8 centimeter.
Med 5G kan de førerløse biler – og også dem med mennesker ved rattet – kommunikere med hinanden. Samtidig kan de modtage oplysninger fra deres omgivelser, fra CCTV-kameraer og fra andre trafikanter og kunne handle på det i realtid. Det vil føre til en væsentligt smidigere trafikafvikling og minimere antallet af ulykker. Selv trafiklys vil være koblet til 5G og kunne skifte til rødt, hvis det registreres, at et køretøj er på vej over for rødt i den tværgående vejbane. Trafikken vil blive mere intelligent i fremtiden.
Robotteknologi vil i høj grad også have gavn af den hurtige respons. Præcisionen bliver meget højere og dermed bliver anvendelsesmulighederne større. Et pålideligt 5G- netværk vil også bane vejen for autonome robotter til at bevæge sig rundt på fabriksgulvet hen til de steder, hvor der er brug for dem.
Kun fantasien sætter grænser
Noget af det, der knyttes de største forventninger til, er muligheden for større anvendelse af sensorer. Sensorer er styrtdykket i pris gennem en årrække, og strømforbruget er minimalt med batterilevetider på op til 20-30 år. I mange tilfælde behøver hverken sensorer eller IoT vente på 5G, men kan fungere fint med 4G. Det gælder for eksempel den første kommercielle IoT-løsning i Danmark, som Telia stod bag, hvor skraldespande i et sommerhusområde på Bornholm via sensorer og e-simkort fortæller renovationsvæsenet, at spanden er fuld og skal tømmes.
5G giver imidlertid endnu bedre muligheder for at måle og handle i realtid på en lang række forhold. I miljømæssig sammenhæng vil man opleve nye muligheder for tættere overvågning af alt fra indholdet af pesticider i drikkevandsboringer til mængden af kvælstof i vandløb. Og fra luftforureningen i storbyer til iltindholdet i have, søer og fjorde.
Sensorer i biler vil løbende måle om nogle komponenter bør skiftes, før slid eller defekt fører til noget, der er værre. Og forsikringsbranchen vil kunne overvåge kørslen med skræmmende præcision og tilpasse forsikringspræmien til den enkelte bilist i langt større grad end i dag.
Men der er et hav af andre anvendelsesmuligheder. Små apparater, der styrer varme og elektricitet i hjemmet og ja – også den der med køleselskabet, der selv registrerer varelageret og bestiller online.
En af de store samfundsmæssige gevinster forventes i sundhedssektoren. 5G giver mulighed for en langt tættere overvågning af folk med kroniske sygdomme. Mikroskopiske kameraer forbundet til 5G vil gøre det muligt at lave realtidsovervågning og diagnosticering på afstand. Mange kroniske patienter skal jævnligt besøge hospitaler og lægehuse i dag til kontrol, men det kan man slippe for i fremtiden.
I landbruget vil sensorer måle i realtid på afgrødernes tilstand, behovet for vanding, potentielt udbytte, mængden af insekter, advare om sygdomme, husdyrs sundhedstilstand osv. Selvkørende traktorer vil kunne kobles sammen med droner og identificere, hvor der er brug for gødning på marken.
Udover høj hastighed og lav responstid er styrken ved 5G at kunne håndtere kolossalt mange enheder på én gang. 5G gør det faktisk muligt at transmittere data genereret af en million IoT-enheder per kvadratkilometer i et fabrikskompleks mod rundt regnet 60.000 på et 4G netværk, pointerer The Economist. Det dækker hele produktionslinjen i de fleste fabrikker med tilhørende målinger af temperaturer og flow.
Hvem kommer først?
Europa – med Tyskland i front – opnåede konkurrencemæssige fordele ved at være fremme i skoene omkring 2G. Som et resultat heraf var selskaber som Nokia og Ericsson i stand til at udrulle de mere avancerede apparater først. Dermed var de to nordiske virksomheder allerede ved at overgå til 3G i 00’erne, hvor USA stadig var i gang med at implementere 2G.
I dag er det Kina, Sydkorea, USA og Japan, der er i spidsen med 5G udvikling, mens resten af verden forsøger at følge med.
Hvordan investerer du i 5G?
Den tvivl, der måtte have været om 5G’s realisering, er der ikke længere. Forklaringen er asiatisk med kinesiske overtoner. Der er så mange positive økonomiske og teknologiske perspektiver ved 5G, at ingen – og slet ikke USA – vil sidde med hænderne i skødet, mens Kina, Sydkorea og Japan sætter sig tungt i spidsen og opnår teknologiske og konkurrencemæssige fordele. Der er mere tvivl om EU, der på den anden side af corona-virussen må imødese store udfordringer med at holde sammen på det europæiske samarbejde.
Men 5G kommer, og virksomheder i mange forskellige sektorer vil på sigt have stor gavn af 5G og IoT. Som altid med ny teknologi er der store gevinstmuligheder ved at være med fra starten, men der er også store risici. Investeringsmulighederne spænder over selskaber, der bygger 5G-netværk, teleoperatører, chipproducenter, cloudselskaber, streamingtjenester og producenter af smartphones.
Asien trækker læsset
Salget af 5G-smartphones ventes for alvor at komme i gang næste år, og det helt store marked ligger i Asien.
Kilde: Ericsson Mobility report nov. 2019
Huawei dominerer
Den kinesiske gigant har bidraget med flest specifikationer af tekniske standarder til 5G-teknologien, men de nordiske virksomheder er godt med.
Kilde: IPlytics
Her giver Flemming Østergaard dig ti bud på investeringer i sektoren:
1. Qualcomm - Uundværlig for Apple
Børskode: QCOM:US - ISIN US7475251036
Den amerikanske chipproducent Qualcomm udvikler og leverer produkter til trådløs, digital kommunikation. Selskabet sidder på en stærk markedsposition – også inden for 5G, hvor Samsung og Mediatek også er vokset frem som konkurrenter. I 2017 lagde Apple imidlertid sag an med påstand om, at Qualcomm udnyttede sin markedsposition som hovedleverandør til Apple til at opkræve for høje priser for chips og licenser. Men lige som retssagen skulle til at gå i gang i april 2019 blev det meddelt, at de to selskaber havde indgået forlig. Apple havde bøjet sig og indvilliget i at betale et engangsbeløb til Qualcomm. Men ikke bare det. Det blev samtidig offentliggjort, at Qualcomm i mindst seks år skulle levere chips til Apple. Qualcomm blev dermed vinder i striden, men på sin vis er det også et godt udfald for Apple, for æblefirmaets eneste reelle alternativ til en uafhængig 5G chipleverandør var Intel, som på det område halter efter Qualcomm.
2. Apple - Løft fra 5G?
Børskode: AAPL:US - ISIN US0378331005
Apple behøver næppe nærmere præsentation. Selskabet er ubestrideligt et af verdens stærkeste brands og blandt de mest værdifulde målt på markedsværdi.
iPhones stod i 4. kvartal 2019 for 52,1 procent af omsætningen, tjenester for 19,5 procent, Mac-computere for knap 11 procent og iPads for godt 7 procent. Samsung er tilsyneladende urørlig som verdens største smartphone producent, men selv om Apple vanen tro havde et stærkt 4. kvartal i kølvandet på den traditionelle produktlancering i september, blev selskabet alligevel overhalet af Huawei for året som helhed. Også selv om Google har blokeret for download af flere applikationer som Gmail, YouTube eller Google Maps til Huaweis smartphones.
Kina har to andre mobilproducenter, Xiaomi og Oppo, lige bag Apple på Top 5. 5G kan blive den nye konkurrenceparameter for smartphone producenter, der i dag næsten kun har kameraer at konkurrere på.
3. Samsung er overalt
Børskode: 005930:KS - ISIN US7960508882
Samsung er et konglomerat med hovedsæde i Sydkorea og verdens største producent af smartphones siden 2011. I 2019 solgte Samsung 298,1 mio. smartphones – 100 mio. mere end Apple og 58 mio. flere end Huawei.
Selskabet præsenterede i april 2019 verdens første 5G-smartphone og kunne studere modtagelsen og brugen på hjemmebane, da Sydkorea var det første land i verden med 5G-netværk. Netværket bliver markedsført som landsdækkende, men det er en overdrivelse, som først om et par år bliver indhentet af virkeligheden – om alt går vel.
Samsung er også en af verdens største producenter af elektroniske apparater og dækker både forbrugere og industri. Produktpaletten omfatter blandt andet tablets, TV, LCD-skærme, køleskabe, vaskemaskiner, mikrobølgeovne, klimaanlæg og kameraer. Samsung har også en stærk global position inden for halvledere og er endvidere stærk i netværksudstyr, herunder 5G-udstyr. Et af selskabets store udgiftsposter er forskning og udvikling, som sikrer, at Samsung er med i det globale, teknologiske førerfelt – også inden for kunstig intelligens.
4. Nokia - Stadig liv i den finske gigant
Børskode: NOKIA:FH - ISIN FI0009000681
Nokia Corporation er den velkendte finske virksomhed med speciale i telekommunikationsudstyr og datanetværk. Netværk tegner sig for 78 procent af omsætningen mens software udviklet af Nokia dækker knap 12 procent. Nokia har som konkurrenten Ericsson indledt avancerede testfaser på nye 5G-produkter rettet mod mobiloperatører over hele verden.
I begyndelsen af 2016 erhvervede Nokia en 91,8 procent ejerandel i Alcatel Lucent, et fransk telekommunikationsudstyrsfirma med eget avanceret 5G-udviklingsprogram, som er et godt kort i Nokias udvikling af 5G-udstyr. Integrationen af de to virksomheder har dog været vanskelig, og oveni er resultatforventningerne nedjusteret som følge af flere andre udfordringer. Blandt andet har samarbejdet med Intel om udvikling af ny chipteknologi givet problemer.
Nokia er dog stadig sammen med Ericsson og Huawei en af de tre store globale spillere inden for 5G-udstyr. Nokia har global rækkevidde og er et kendt navn i USA, der tegner sig for over 28 procent af salget.
5. Ericsson - Fokus på netværk
Børskode: ERICB:SS - ISIN SE0000108656
Det svenske kommunikationsudstyrsfirma Ericsson er en nøglespiller i den globale udrulning af 5G-teknologi og opgraderingen af teleselskabers netværk til de nye, højere hastighedsnetværk.
Netværk tegner sig for over to tredjedele af selskabets omsætning. Ericsson sælger også software og hardware til radionetværk og har for nylig indgået en licensaftale med den kinesiske smartphoneproducent Oppo, der allerede har sendt en 5G telefon på markedet.
De store direkte konkurrenter til Ericsson er Huawei og Nokia og i mindre grad kinesiske ZTE og Samsung. USA’s og flere andre landes blokering af Huawei er til gavn for Ericsson, som har gode muligheder for at samle den markedsandel op, som Huawei-forskrækkelsen efterlader.
I juni 2019 forventede Ericsson, at antallet af globale 5G-abonnementer vil være 1,9 milliarder i 2024, en stigning på 27 procent fra selskabets prognose i november 2018. Ericsson har en global tilstedeværelse og er stærkt til stede i USA, der tegner sig for knap en tredjedel af omsætningen.
6. Skyworks Solutions - Chips til enhver brug
Børskode: SWKS:US - ISIN US83088M1027
Skyworks Solutions har gode kort på hånden i den trådløse netværksrevolution. Selskabets innovative, analoge halvledere forbinder mennesker, steder og ting inden for en lang række brancher og offentlig virksomhed såsom autobranchen, bredbånd, mobilinfrastruktur, industri, farma, militær, smartphone, tablet og wearables.
Skyworks, der er med i S&P 500 og Nasdaq 100, er en global virksomhed med otte produktionsfaciliteter, tre i USA, to i Japan, to i Mexico og en i Singapore.
USA står for den største del af omsætningen, men det er bemærkelsesværdigt, at Skyworks har en stærk tilstedeværelse i Asien med over 21 procent af salget til Kina, knap 11 procent til Singapore og otte procent til Taiwan.
7. Verizon - Centraloperatør
Børskode: VZ:US - ISIN US92343V1044
Den amerikanske teleoperatør er verdens næststørste målt på omsætning, kun overgået af AT&T. Verizon er kendetegnet ved et stort ejerskab af centrale 5G-spektrumbånd og kontrollerer 76 procent af 28 GHz-båndet og 46 procent af 39 GHz-båndet – afgørende, højfrekvente transmissionsområder, der er kernen i 5G’s potentiale til hurtigere overførsel af data.
Selskabet er i hård konkurrence med de øvrige store teleoperatører i USA om at installere 5G-netværk og var det første til at lancere det i udvalgte byer i 2019. Siden er det blevet udvidet og omfatter i dag 31 byer. Forbrugeradgang til 5G-nettet med en 5G-telefon er relativt billigt med Verizon’s ”Start Unlimited”, der koster 10 dollars ekstra om måneden. Verizon har bebudet, at hastigheden med tiden vil blive 10 Gb/s.
Verizon samarbejder direkte med virksomheder og iværksættervirksomheder med henblik på at udvikle apps til et bredt spektrum af sektorer som sundhed, detail, transport og fjernstyret fremstilling.
8. Xilinx - Fleksible chips
Børskode: XLNX:US - ISIN US9839191015
Xilinx er specialiseret i at designe og udvikle programmerbare apparater og ikke mindst chips og tilhørende teknologier. Amazon og Google bruger Xilinx’ chips i deres enorme datacentre, og det amerikanske luftvåben bruger dem i droner.
Fordelen ved programmerbare chips er, at de kan tilpasses til helt nye opgaver eller optimeres til eksisterende. Dermed adskiller de sig fra de fleste andre chips, der er konstrueret til et specifikt formål og ikke kan ændres. Det giver Xilinx en stor konkurrencemæssig fordel i 5G, idet hele det teknologiske område stadig er relativt jomfruelig grund uden fastlagte standarder.
Kravene til teknolgien ændrer sig henad vejen i takt med erfaringer og nye muligheder, og det kræver, at udstyr også kan ændre sig. Både i USA og Sydkorea anvendes Xilinx' chips i dag i udrulningen af 5G-netværk.
De programmerbare chips gør dog på ingen måde Xilinx urørlig. I takt med at 5G teknologier modnes, vil de programmerbare chips få stigende konkurrence fra de ”skræddersyede” chips, der er mindre fleksible, men billigere og hurtigere. Analytikere spår dog samstemmende positive udsigter for Xilinx inden for udvikling af 5G-relateret infrastruktur, ikke mindst på det amerikanske marked.
9. Broadcom Inc. - Chips med fokus på 5G
Børskode: AVGO:US - ISIN US1113201073
Broadcom - oprindeligt et Singapore-baseret selskab, nu med hovedkvarter i USA - har de senere år forsøgt at overtage Qualcomm, men det blev blokeret af Trump-administrationen med henvisning til nationale sikkerhedshensyn. Hvis handelen på 117 mia. dollars var blevet til noget, ville det have været den største tech-handel nogensinde og have givet de to selskaber i kombination meget dominerende positioner i flere kernemarkeder.
I stedet må Broadcom klare sig på egen hånd, men her står selskabet også med stærke kort på hånden inden for både 4G og 5G. Broadcom designer, udvikler og markedsfører digitale og analoge halvledere til netværk, telekommunikationsudstyr, smartphones, servere og systemer til datalagring. Også uden for it-verdenen findes anvendelse for selskabets chips, for eksempel ved fabriksautomation, strømproduktion og alternative energi systemer.
10. Marvell Technology - Potentiale i samarbejde med Samsung
Børskode: MRVL:US - ISIN BMG587SWKS:US1051
Dette halvlederselskab specialiserer sig i en række indbyrdes forbundne højvækstområder og styrkede sin position med købet af Cavium i 2018. Ud over at være blandt de førende inden for halvledere spænder den kombinerede virksomhed også over 5G, cloud tjenester, kunstig intelligens, trådløse teknologier og infrastrukturløsninger til virksomheder.
Marvell har stort fokus på 5G, og det er værd at bemærke selskabets forlængelse af samarbejdet med Samsung i 2019. De to selskaber samarbejder om at udvikle og lancere mange generationer af radioteknologi og processorer til både LTE og 5G, som gør teleoperatører i stand til at håndtere det stærkt stigende dataforbrug.
Aftalen er særdeles vigtig for Marvell Technology, idet Samsung er en af de store spillere inden for 5G-revolutionen i kraft af leverancer af udstyr til blandt andre Verizon og AT&T i USA samt SK Telecom, KT og LG Uplus i Sydkorea. Kombinationen af Marvell Technology og Samsung står stærkt, efter at Huawei er blevet frosset ude af flere nøglemarkeder, herunder USA, men også i Japan, hvor de fire teleoperatører har besluttet ikke at anvende udstyr fra Huawei og ZTE.
Skribenten har ikke positioner i nogle af de nævnte aktier.