Analyser

Stærk kandidat til opkøb

Billede
Billede

Af
Morten A. Sørensen

Aktieanalytiker

Scout24 driver nu kun ImmoScout24 – en handelsplatform for ejendomme, som har en førende markedsposition i Tyskland. Scout24 har frasolgt en lang række af sine andre handelsplatforme for at fokusere på ejendomshandler. Virksomheden er grundlagt i 1998, den blev børsnoteret i 2015, og den er siden 2018 indgået i det tyske MDAX-indeks.

Scout24 er ikke præget af hektisk vækst, selv om en omsætningsstigning på 10 procent er respektabel.

Gruppens overskudsgrad (EBIT-margin) på 35,4 procent er samtidig mere end respektabel, ikke mindst sammenlignet med den svage indtjening i nogle af vækstraketterne blandt e-handelsvirksomhederne.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Omsætningen ventes i 2022 at stige mellem 11 og 12 procent, mens der ventes en vækst på 6-8 procent i driftsresultatet (EBITDA), der i 2021 var 223 millioner euro.

Tallene tegner alt i alt billedet af en stærk virksomhed, som dog også er prissat højt målt på både price/earnings og price/sales. Aktien er derfor ikke et helt oplagt køb.

Adskillige analytikere mener, at Scout24 kan være en oplagt overtagelseskandidat, og aktien er interessant – og ikke alt for risikabel – hvis du har mod til at spekulere i et købstilbud.

Indeks
MDAX

Børskode
G24

ISIN
DE000A12DM80

www.
scout24.com
Anbefaling
Afvent køb