Analyser

Stærk dansk entreprenør

Billede
Billede

Af
Per Juul

direktør, Juul Value Invest

Analysen blev bragt i magasinet Aktionæren 8/2021.

Per Aarsleff er Danmarks største entreprenørselskab. Omsætningsvæksten har de sidste ti år været 11,8 procent. De seneste år har trenden dog været lavere. Indtjeningen per aktie er steget omtrent ti procent om året i samme periode. Samtidig har man udbetalt moderate – men dog stigende – udbytter.

I år forventes pt. et udbytte på 8,66 kroner, hvilket svarer til et direkte afkast på 3,2 procent. I det hele taget forventes resultaterne at blive endnu stærkere i de nærmeste år, båret af fremgang i den danske økonomi.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig aktionærforeningens nyhedsbrev

Husk dog, at Per Aarsleff opererer på et stærkt svingende marked. Under økonomiske kriser bliver indtjeningen hårdt ramt. Under finanskrisen faldt indtjeningen over to år til en fjerdedel. Alligevel synes jeg, Per Aarsleff ligner et fornuftigt køb – dog uden at være et lysende tilbud.

Sektor: Industri
Børskode: PAAL B
ISIN: DK0060700516
www.aarsleff.com

Anbefalingen er køb.