
Spilformidleren har måske set bunden

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.
Den tidligere lysende børsstjerne er blevet sendt ud på en gedigen nedtur. Fra kursen og indtil dagen før deadline på denne artikel var aktien faldet 68 procent. På dagen for deadline kom selskabet imidlertid med foreløbige regnskabstal for 2024, og det blev vel modtaget af aktiemarkedet. Kursen steg med 13 procent på dagen. Omsætningen landede i den øverste del af selskabets egen forventning udmeldt for et par måneder siden, og EBITDA-resultatet landede over selskabets udmeldte forventningsinterval.
Better Collective er grundlagt af to danske iværksættere og driver internetsider om sport og betting, hvor Better Collective får betaling, når læsere vælger at klikke sig videre til deciderede bettingsider.
Og det har været en vild udvikling. De sidste fem år er omsætningen mere end femdoblet – dog delvist via opkøb. Indtjeningen er imidlertid ikke fulgt med op, så det er naturligt, at investorerne er blevet skuffede.
Analytikernes forventning er dog, at indtjeningsmargin bliver løftet, og at selskabet om to år vil tjene over otte kroner per aktie. Det svarer til en P/E på 9,4. Det er meget lavt for en aktie, der historisk har haft meget høj vækst.
LÆS OGSÅ: "De skovler penge ind, selvom de vokser"
Børskode |
ISIN |
www. |
||
Anbefaling KØB |
Per Juul ejer aktier i Better Collective gennem Juul Value Invest.
Abonner på vores Youtube-kanal her:
Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. De nævnte aktier er ikke købsanbefalinger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved køb.