Analyser

Lavt prissat: Produktet kan ikke undværes

Billede
Billede

Af
John Stihøj

Analytiker og ejer af Aktieinfo

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

SP Group producerer og sælger formstøbte emner i plast og komposit samt overfladebelægning på plast- og metalemner til industrielt brug. Kunderne findes især inden for brancher som sundhed, fødevarer og biler.

Selskabet ledes af CEO Frank Gad, der ligeledes er storaktionær efter gentagne køb af aktier. SP Group foretager løbende opkøb af komplementære virksomheder, hvorved der opnås synergier og styrke rent størrelsesmæssigt. Plast er ofte et udskældt produkt, men det kan ikke undværes i industriel produktion, og SP Group bestræber sig på at anvende miljøvenlige materialer i produktionen og genbruge materialer og produkter i videst muligt omfang.

I årevis har SP Group formået at vokse forretningen både organisk og via opkøb på en lønsom måde, ligesom man udlodder udbytte. Aktien er relativt lavt prissat efter et kursfald i 2022 på 42 procent.

Børskode
SPG

ISIN
DK0061027356

www.
sp-group.com

Anbefaling
Køb


Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.