Analyser

SkiStar: Skistjernen

Billede
Billede

Af
Per Juul

direktør, Juul Value Invest

Analysen har også været bragt i magasinet Aktionæren 5 i juli 2024.

SkiStar blev grundlagt i 1975 af to svenske brødre og driver hovedsageligt skianlæg og tilhørende hoteller. Selskabet står bag for danskere så kendte svenske og norske områder som blandt andet Sälen, Åre, Hemsedal og Trysil. SkiStars områder modtager 33 millioner besøg om året, og markedsandelen er 51 procent i Sverige og 17 procent i Norge.

SkiStar klarede sig forbløffende godt igennem coronakrisen. Ganske vist faldt omsætningen i 2020, men kun beskedne 12 procent fra rekorden året før. Allerede året efter – i 2021 – steg omsætningen igen med 16 procent til ny rekord. Indtjeningen per aktie faldt også – i alt 49 procent fra 2019 til 2021, men i 2022 satte indtjeningen atter ny rekord.

SkiStar virker meget veldrevet og er bestemt en overvejelse værd. Alligevel synes jeg, at aktien – med en P/E på 22, og efter en stigning siden efteråret på 60 procent – er blevet rigeligt dyr.

Selskabet er trods alt påvirkeligt af de samme risikoforhold som de andre selskaber i denne analyse, og derudover er den globale opvarmning en risiko, der især kan påvirke SkiStar. Sandsynligheden for sne er faldende alle steder.

En lille servicemeddelelse: Som aktionær kan man få 15 procent rabat på blandt andet liftkort, skiskole og køb i deres webshop.

Børskode
SKIS B

ISIN
SE0012141687

www.
skistar.com

Anbefaling
AFVENT KØB