Shape Robotics: Pædagogiske robotter
Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.
Siden selskabets børsnotering i juni 2020 er aktiekursen tredoblet, og per 20. november 2023 er aktien blevet indlemmet på hovedbørsen i Small Cap-indekset. Shape Robotics er en EdTech-virksomhed, der har udviklet uddannelsesrobotten Fable og STEAM Labs til brug for undervisning af unge mennesker i brug af blandt andet robotteknologi og kunstig intelligens. Der er tale om pædagogiske robotter, der er nemme at programmere selv for børn i de tidligere skoleklasser. Shape Robotics har uden tvivl fat i et spændende marked med mulighed for vækst mange år frem, hvis det for alvor lykkes at komme ind på skoler i ind- og udland.
Vækst søges via partneraftaler (med blandt andre Lenovo) og opkøb. Shape har opnået et gennembrud i Rumænien og nu også i Polen efter køb af virksomheden Skriware, ligesom der arbejdes målrettet på markederne i Moldova og Bulgarien. På sigt er målet at udvide til lande uden for Europa. I forbindelse med købet af Skriware løftede selskabet sløret for forventningerne til 2024, hvor der satses på en fordobling af salget og et positivt EBITDA-resultat. I 2023 rejste selskabet nye penge til at gennemføre købet af Skriware. Også i 2024 ventes kapitalrejsninger i takt med, at der opstår ekspansionsmuligheder.
Det er vigtigt for Shape, at det positive momentum opretholdes hos aktionærerne, så der kan hentes de fornødne nye penge til udvikling af nye løsninger, åbning af nye markeder samt styrkelse af den finansielle kapacitet til at kunne effektuere stadig større kundeordrer. Shape Robotics er et spændende selskab med betydelig vækstmulighed, men det skal pointeres, at vækst også indebærer en vis risiko.
Op eller ned: Rykkede fra First North til Small Cap i november 2023
Børskode |
ISIN |
www. |
||
Anbefaling AFVENT KØB |
Abonner på vores Youtube-kanal her:
Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.