Sætter kursmål på Tesla: "Aktien har stor stigning foran sig"
Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.
Tesla-aktien har haft et forrygende år indtil videre, og på baggrund af mine analyser vurderer jeg, at aktien fortsat har en stor stigning i vente.
Derfor er Tesla-aktien steget
I januar måned lancerede Tesla en række aggressive prisnedsættelser for flere af deres modeller. Den taktik har givet pote, og Tesla sigter i år efter at levere over 1,8 millioner biler.
Se også tech- og AI-porteføljens 11 aktier, der er udvalgt af Anders Bæk Møller
Meget tyder på, at de vil lykkes med denne målsætning, og det vil i så fald betyde, at Tesla i gennemsnit er vækstet 61 procent på billeveringer om året siden 2017 (i 2017 solgte Tesla 103.000 biler).
Hvis man kigger på Teslas salgstal i Danmark, er Tesla for første halve år af 2023 det mest solgte bilmærke på tværs af både benzin- og elbiler. Tesla Model Y var Danmarks mest solgte bil i første halvår med 8655 solgte enheder. Den solgte over 3 gange flere biler end nr. 2 på listen (Peogeot 208) med 2661 solgte biler.
Det danske marked er i sig selv for lille til at drage nogle større konklusioner ud fra. Men væsentligt er det, at samme billede tegner sig i mange andre lande, og Tesla Model Y var verdens bedst-sælgende bil i første kvartal af 2023.
Som investor er det samtidig værd at huske, at disse salgstal er opnået uden at Tesla har brugt penge på markedsføring.