Analyser

Puma: På vej frem

Billede
Billede

Af
Peter Smed

Cand.polit. og investeringsrådgiver hos Solvent Invest

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Fra at være et hensygnende foretagende har tyske Puma i de seneste år oplevet en kraftig vitalisering og er i dag en fremadstormende virksomheder i sektoren. Selv efter en mindre tilbagegang i det udforende 2020 er omsætningen fordoblet i de seneste fem år.

Opskriften på succesen kan tilskrives et forbedret kendskab og en styrket brandværdi. Herunder har virksomheden øget sine aktiviteter i USA med sponsorater i NBA samt tilknytning af den brasilianske fodboldstjerne Neymar og den britiske sangerinde Dua Lipa. Endvidere ligger Puma forrest i feltet med onlinebranding i kraft af tilstedeværelse i gaming og på TikTok. Fokus er klart på de yngre generationer.

Virksomheden beskæftiger godt 16.000 medarbejdere, og bemærkelsesværdigt er det, at 63 procent af de ansatte er under 40 år. CEO Arne Freundt på 42 år overtog det øverste ledelsesansvar i efteråret 2022, efter virksomhedens hidtidige direktør standsede for efterfølgende at blive direktør i det markant større Adidas. Ledelsesskiftet er sket i god ro og orden, da den nye direktør er fundet i egne rækker.

Målt på P/E handles aktien for 2023 i niveauet 25. Det er ikke billigt, men afspejler en tro i markedet på, at væksten vil fortsætte de kommende år.

Børskode
PUM

ISIN
DE0006969603

www.
puma.com

Anbefaling
Afvent Køb


Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.