Oversete danske aktier med potentiale

Langt den overvejende del af medieopmærksomheden går til de store C25-selskaber, og det giver god mening, da disse selskaber står for langt hovedparten af børsomsætningen. Et selskab som Novo Nordisk handles således for næsten 1 mia. kr. om dagen, mens eksempelvis H+H International kun handles for gennemsnitligt 3 mio. kr. om dagen.

De tal er imidlertid langt mindre interessante for dig som privat investor, end de er for de store institutionelle investorer. Hvis du skal placere 50.000 kr. i en aktie, er det således uden større betydning om aktien handles for 3 mio. kr. om dagen eller 300 mio. kr. I ingen af tilfældene har din handel indflydelse på kursen.

Det har den derimod, hvis man skal købe eller sælge for 20 mio. kr. i en aktie, som gennemsnitligt handles for 3 mio. kr. om dagen, og det er derfor naturligt, at store investorer fokuserer på store aktier. Set fra den private investors synsvinkel er det interessant, da det betyder, at nogle mindre aktier kan være prissat fordelagtigt. Ikke fordi investorerne tager fejl, men fordi der simpelthen ikke er den samme interesse for disse aktier.

Den allerbedste situation for en privat investor er, hvis man kan finde et af disse små selskaber, som derefter vokser sig så stort, at det begynder at blive relevant for de store investorer. Vi så i 2019 et eksempel på dette i ChemoMetec, som var blandt de aktier, vi anbefalede her i bladet for et år siden.

ChemoMetec startede året i kurs 86 og en gennemsnitlig daglig omsætning på 4,6 mio. kr. I løbet af året kom aktien mere og mere i de store investorers søgelys, og i starten af december var kursen steget til 258, og den gennemsnitlige daglige omsætning i aktien var 15,6 mio. kr.

Så store kursstigninger på et enkelt år er dog sjældne, og man skal ikke satse sin aktieøkonomi på at finde den slags guldklumper regelmæssigt.

I det hele taget er det en god grundregel at lade være med at blive grådig. Det kan være vanskeligt i et marked, som stiger med mere end 20 procent på et år, som vi oplevede det i 2019, men hvis man skal være succesfuld på aktiemarkedet over en længere årrække skal man huske, at to-cifrede procentstigninger er undtagelsen og ikke reglen.

Lave renter løfter markedet

Set over en årrække giver aktiemarkedet som tommelfingerregel et årligt afkast på 7-10 procent, og det er faktisk særdeles attraktivt. Specielt set i lyset af den aktuelle situation, hvor vi skal vænne os til negative renter på vores indlån.

Det lave renteniveau betyder også noget andet, som er af stor betydning for dig som privatinvestor, nemlig at aktiekurserne i øjeblikket får hjælp fra en uventet front. En lang række aktier handles i øjeblikket til så høje nøgletal, at vi for nogle år siden ville have betragtet kurserne som overvurderede. Men alligevel fortsætter kurserne opad.

En del af forklaringen herpå er, at det lave renteniveau reducerer de alternative investeringsmuligheder betydeligt. En P/E (Price/Earnings eller den pris du betaler for en krones overskud) på 25 betyder groft sagt, at man accepterer en forrentning på 1/25 = 4 procent, og med mindre der er udsigt til en betydelig vækst i selskabets indtjening er det faktisk et ret lavt tal set i forhold til aktiemarkedets historiske afkast. Men hvis alternativet er minus 0,75 procent ved bankrente eller en rente tæt på nul i obligationer ser det anderledes ud.

På kort sigt betyder det, at aktiemarkedet tilbyder os et afkast, som er attraktivt i forhold til alternativerne, men på lidt længere sigt betyder det, at en lang række aktier balancerer på en knivsæg, hvad angår værdiansættelsen. Ved en stigning i renteniveauet vil aktiemarkedet miste en del af den bæreevne, som manglen på alternativer i øjeblikket leverer, og så vil en P/E på 25 skærpe investorernes krav til den forventede vækst.

Det vil højst sandsynligt sende kurserne på en stribe højtvurderede aktier nedad. Et af de elementer, man bør begynde at tillægge stigende betydning, er derfor selskabernes nøgletal. Vi har i 2019 set eksempler på meget højtvurderede C25-aktier, som har mistet en væsentlig del af deres markedsværdi på kort tid ved skuffende børsmeddelelser. Her kan nævnes Chr. Hansen og Ambu, som tabte henholdsvis 30% og 54% i værdi på kun to måneder.

Denne potentielle trussel mod værdiansættelserne gør det også endnu vigtigere, at der er en god væksthistorie bag aktien, så den ikke kun holdes oppe af manglende alternative investeringsmuligheder. En god underliggende væksthistorie er derfor et gennemgående element i de fem aktier, vi har valgt som vores bud på mulige vinderaktier i 2020.

Her får du tre af aktierne. Du kan læse om de to sidste i Aktionæren nr. 1/2020 (gratis for medlemmer).

Silkeborg IF Invest: Glem fodbold - potentialet ligger i fast ejendom

ISIN: DK0010128008  // Børskode: SIF

Fodboldaktier har gennem mange år vist sig at være en meget dårlig investering, så hvis læserne undrer sig over, hvad i alverden en anbefaling af Silkeborg IF Invest foretager sig her på siden, er det forståeligt. Tilmed i en sæson, hvor Silkeborg overvintrer i bunden af Superligaen med meget få point.

Men der er mening med galskaben. Silkeborg IF Invest består nemlig af to segmenter, som er særdeles forskellige, og hvis de segmenter bliver skilt ad, kan det løfte Silkeborg IF Invests aktiekurs væsentligt.

Det ene segment er fodboldklubben Silkeborg IF, som gennem adskillige år har været en kronisk underskudsforretning. Fodbolden gav ganske vist et overskud før skat på 7 mio. kr. i 2018 på grund af ”historisk store transferindtægter på egenudviklede spillere”, men hvis man kigger tilbage i historien, viser det sig, at fodboldsegmentet hver af de foregående fem år havde givet et underskud på mindst 10 mio. kr. Sammenlagt var underskuddet på 66,4 mio. kr.

Den anden del af Silkeborg IF Invest er ejendomssegmentet, som de seneste seks år har leveret et gennemsnitligt resultat før skat på 17,8 mio. kr. om året. Det succesfulde ejendomssegment finansierer altså det ikke-succesfulde fodboldsegment.

Det betyder, at en udskillelse af fodboldsegmentet kan efterlade den økonomisk sunde del i det børsnoterede selskab, og så skal aktiekursen væsentligt op. Den britiske forretningsmand Matthew Benham demonstrerede med overtagelsen af aktiemajoriteten i FC Midtjylland, at en privat investors overtagelse af en fodboldklub kan blive en stor succes. Klubben har haft et overskud på sammenlagt 123 mio. kr. de seneste to år og fører i denne sæson Superligaen.

Silkeborgs ledelse har meldt ud, at man undersøger muligheden for ”at tilvejebringe det nødvendige videns- og kapitalgrundlag til klubben”. Hvis det frigør det børsnoterede selskab fra fodboldsegmentet vil det løfte aktiekursen med mindst 30%. Men det skal pointeres, at vi her er ude i den mere usikre afdeling af spekulationerne.

H+H International: Frygt for Brexit er overdrevet

ISIN: DK0015202451 //  Børskode: HH

Her ved starten på 2020 er H+H International eneste genganger fra sidste års artikel om potentielt gode køb. Det skyldes, at aktien på grund af udefrakommende forhold fik et turbulent år rent kursmæssigt. Dermed fik H+H International ikke realiseret sit betydelige kurspotentiale.

For et år siden blev H+H International handlet til en kurs lige over 100, og på det tidspunkt vurderede vi en mere rimelig kurs til at ligge i intervallet 150-170. Men i løbet af 2019 blev aktien ramt specielt hårdt af uroen omkring Brexit-forhandlingerne, som længe så ud til at gå i hårdknude. Eftersom en væsentlig del af H+H Internationals omsætning hentes i Storbritannien, gav det af naturlige årsager investorerne bekymringer omkring selskabets indtjening på kort sigt.

Men måske overdrev markedet bekymringerne. I halvårsregnskabet oplyste H+H International således, at selskabets største lokale kunder meldte om stærke ordrebøger på trods af usikkerheden omkring Brexit. Dette blev bekræftet i 3. kvartalsregnskabet i november. Samtidig opererer H+H Internationals to største markeder (Storbritannien og Tyskland) med statsstøttede vækstprogrammer for byggeriet, som ikke er afhængig af stemningen på markedet.

At det ikke kun er optimistiske ord, demonstrerede virksomheden ved at opjustere forventningerne i halvårsregnskabet, så det primære driftsresultat (EBIT før særlige poster) derefter forventedes at ende i intervallet 330-370 mio. kr. mod tidligere 280-330 mio. kr. Den opjustering holdt man stort set fast i ved næste regnskabsmeddelelse den 13. november. Her nedjusterede man ganske vist den forventede omsætningsvækst fra 8% til 6%, men man hævede samtidig bundgrænsen for det forventede EBIT, som nu forventes at ende i intervallet 345-365 mio. kr.

Der er stadig en vis usikkerhed forbundet med Brexit og ikke mindst et worst case scenario, og det er ganske givet medvirkende til at lægge et låg over H+H Internationals aktiekurs. Men på lidt længere sigt tillægger vi selskabets solide forankring på det britiske marked, med en nyligt opgraderet fabrik i Borough Green, større betydning end den kortsigtede Brexit-usikkerhed.

Den meget lave værdiansættelse af aktien med en forventet P/E under 10 for indeværende år fortæller, at markedet vælger en anden vinkel. Her tillægger man tilsyneladende kortsigtede forhold større betydning end selskabets succesfulde implementering af sin langsigtede strategi.

Det giver efter vores vurdering en god købsmulighed for en investor med en smule tålmodighed.

cBrain: Nu kommer den udenlandske vækst

ISIN: DK0060030286 // Børskode: CBRAIN

cBrain er et af de små selskaber på den danske børs med en markedsværdi på under 1 mia. kr. Størrelsesmæssigt placerer det aktien i samme kategori som eksempelvis Flügger, Brdr. A&O Johansen og Parken Sport & Entertainment. Men selskabet er på vej til at blive større. Måske endda meget større.

På selskabets hjemmeside beskriver de bl.a. sig selv således: ”cBrain's approach is to re-think classic bureaucracy to make it fit for the digital age”. Umiddelbart er en moderne håndtering af bureaukrati måske ikke noget, som får begejstringen til at lyse i øjnene på ret mange, men set fra et forretningsmæssigt synspunkt giver det god mening.

Det fik investorerne øjnene op for ved udgangen af 2013, og de næste 21/2 år blev aktiekursen tidoblet. Herfra gik det ned ad bakke igen, og aktiekursen nåede bunden i slutningen af 2018, hvor den havde mistet mere end 2/3 af sin værdi i forhold til to år tidligere. Det skyldtes sandsynligvis, at det trak ud med den internationale ekspansion, som skulle være den store drivkraft bag indtjeningen.

Hvis vi går tilbage til årsregnskabet 2014, så fortælles om den første udenlandske cloud partner, det tyske statsejede datacenter DVZ, og at man dengang forventede at øge de internationale investeringer det kommende år.

I 2018 var cBrains omsætning udenfor landets grænser imidlertid kun vokset til 6,5 mio. kr., samtidig med at eksportinitiativer belastede regnskabet med 12 mio. kr. Dermed pressede den fortsatte satsning på et internationalt gennembrud overskudsgraden helt i bund.

Men cBrains satsning ser nu ud til at give gevinst. I april i år kunne man præsentere den sjette store ordre i Tyskland, og den 18. november fik børsen så den meddelelse, som kan blive en løftestang for cBrains aktiekurs, nemlig underskrift af en aftale med en af de store nationale myndigheder i den føderale regering i Washington (U.S. Federal Government).

Efter fire års arbejde er det dermed lykkedes for cBrain at få benet indenfor hos verdens største offentlige indkøber af IT, og to dage senere opjusterede man forventningerne til omsætningsvæksten i 2019 fra 10-15% til 12-17%.

Bruno Japp ejer aktier i følgende af de nævnte selskaber/indeks: Ingen.