Nye superaktier på vej?

På det seneste har vi skrevet en del om superaktier, det vil sige de relativt få aktier, der trækker den altovervejende del af aktiekursstigningerne over tid. De seneste år har en stor del af superaktierne været at finde blandt de såkaldte FAANG-aktier (Facebook, Amazon, Apple, Netflix, Google) eller andre bogstavskombinationer af teknologiaktier, hvis også Microsoft, Nvidia m.fl. tages med.

Flere af de nævnte aktier har givet flotte afkast i år, men zoomer man nærmere ind er noget alligevel ikke helt som tidligere. Noget af glansen er gået af FAANG-aktierne, for bortset fra Google toppede aktiekurserne for 12-14 måneder siden. I dag ligger de fortsat 10-15 pct. under deres top fra dengang – for Netflix endda mere. Det samme gælder mange andre teknologi-darlings lige under de nævnte giganter. Kun Microsoft har kunnet holde dampen oppe frem til nu.

FAANG plus Microsoft udgør over en fjerdedel af det amerikanske aktiemarked og har været en væsentlig drivkraft bag de seneste års flotte aktieafkast på især amerikanske aktier. Spørgsmålet er, om det bare er en midlertidig kurspause, vi ser lige nu, inden nye toppe skal erobres i den kommende tid? Eller er vi vidner til et større underliggende skift i lederskab på de globale aktiemarkeder?

Ser man på de problemer FAANG-selskaberne er røget ind i de sidste 12 måneder - og som meget få investorer og analytikere forudså ville komme - så tyder det på, at flere af selskaberne får svært ved at genvinde positionen som markedsledende. Og deri ligger en læring man som aktieinvestor kan drage nytte af i sine analyser af andre vækstvirksomheder.

Er vi i en ny IT-boble?

Inden vi kommer til deres udfordringer, så lidt om snakken om en ny IT-boble i stil med 1990’erne. Situationen i dag kan slet ikke sammenlignes med dengang. I sen-90’erne steg aktiekurserne på især en række internetaktier astronomisk uden nogen som helst indtjening bag. FAANG-aktierne og Microsoft og flere af deres asiatiske konkurrenter er anno 2019 helt anderledes effektive indtjeningsmaskiner, der skovler milliarder af dollars ind. Det fik vi syn for sagn om de seneste kvartalsregnskaber.

Men både regnskaberne og et kig på det globale erhvervsklima viser, at stadig større udfordringer er dukket op. Så fra en periode før 2018 med uforstyrret kæmpevækst, er flere af FAANG-aktierne nu i gang en med større strategisk omkalfatring af deres forretning i et forsøg på at holde indtjeningsvæksten oppe. Samtidig skal de håndtere en række større, globale udfordringer.

Politiske forhold får større betydning

De tre største udfordringer lige nu er:

• ”Tech-backlash”, herunder øget regulering
• De-globalisering
• Giganternes kamp

Der havde været nogle bølgeskvulp i 2016 og 2017, men Facebook’s Cambridge Analytica-skandale i begyndelsen af 2018 blev startskuddet til et ”tech-backlash”, det vil sige en modreaktion både blandt vælgere, forbrugere og politikere mod tech-giganterne herunder flere af FAANG-selskaberne.

Sager om aflytning og overvågningskapitalisme, monopoldannelse, skatteunddragelse, digital afhængighed blandt unge, brug af sociale medier til spredning af fake news og afhængighedsskabelse, manipulerende algoritmer, underbetalte og utilfredse medarbejdere m.m. væltede pludselig frem.

FAANG-selskaberne blev pludselig set som ”the bad guys”, en helt ny situation for dem. Men frem til i dag må effekten på forbrugernes ageren siges at være overraskende lille. Se blot på Facebooks seneste resultat: rekordmange brugere og rekordhøj indtjening per bruger på trods af, at selskabet har stået forrest i køen til tæsk i medierne.

Bortset fra EU’s kæmpebøder til bl.a. Google har den politiske modvind indtil nu heller ikke kostet FAANG-selskaberne det store. Og dog, et kig i de seneste regnskaber afslører, at flere af selskabernes omkostninger stiger kraftigt, især pga. af øgede direkte og indirekte regulatoriske omkostninger. Dertil kommer, at politikerne over store dele af verden, inklusive begge partier i USA, efter længere tids tøven nu for alvor følger i EU og Margrethe Vestagers fodspor og sætter tech-giganternes ageren under kritisk lup. Det øger den fremadrettede indtjeningsmæssige risiko.

De-globalisering, handelskrig og kampen mellem især USA og Kina, men også EU og USA, er en anden kæmpe udfordring for FAANG-aktierne. For kampene udspiller sig i høj grad allerede netop på nogle af deres markeder og rammer deres forsyningslinjer.

Giganternes indbyrdes kamp tager til

Men den måske største udfordring fremover kommer fra tech-giganternes indtog på de samme markeder og deres sammenstød i store og kostbare kampe i jagten på vækst. Amazon forsøger at æde sig ind på Google og Facebooks store indtjening på online-reklamer. Microsoft, Amazon og Google klasker allerede sammen indenfor cloud-computing. En lignende udvikling ses på andre vigtige vækstområder.

Læg dertil at traditionelle virksomheder som fx Walmart og Walt Disney også vil slå igen, fx på e-handel og streaming. Til sammen gør det det svært for alle tech-kæmperne og FAANG-aktierne at fortsætte deres stærke vækst. Nogle vil falde fra, andre vil omstille sig succesfuldt og fortsætte deres væksteventyr.

Hvem vinder og hvem taber?

Microsoft tog sine kampe med myndighederne allerede for mange år siden. I dag synes softwaregiganten godt på vej til at erobre nye vækstmarkeder og dermed opretholde sin status som superaktie.

Netflix ser derimod ud til at komme i klemme i giganternes kamp om ny vækst, mens størstedelen af Google’s og Facebook’s indtjening stammer fra målrettede reklamer, der næppe er en langtidsholdbar forretningsmodel.

Udviklingen er et godt eksempel på, hvor svært det kan være at vurdere vækstaktiers indtjeningspotentiale blot nogle få år ud i fremtiden. I en dynamisk og kapitalistisk verden får meget selskaber lov til at leve uforstyrret år ud og år ind.

Ikke desto mindre forventer de fleste analytikere af FAANG-aktier en fortsættelse af den nuværende trend, med andre ord at der ikke vil være nogen ”disruption of the disruptors”. De har derfor næsten alle en købsanbefaling.

Historien viser, at de ikke vil have ret på langt sigt. En generation af superaktier er ved at takke af og en ny vil før eller siden træde ind på scenen. Hvem og hvornår er de store spørgsmål.