Ny teknologi med grønt stempel
NuScale har skrevet historie ved som den første i verden at opnå fuld godkendelse fra de amerikanske myndigheder (U.S. Nuclear Regulatory Commission eller NRC) af sit design for en lille modulopbygget reaktor (også kaldet SMR = Small Modular Reactor). NRC er ellers berygtet for at trække den slags sager ud uendeligt længe, hvilket i mange år forkrøblede den amerikanske atomkraftsektor.
NuScales nye design gør snedig brug af fysikkens egne love for tyngdekraft og konvektion og sikrer derved, at reaktoren – modsat konventionelle reaktorer som i Fukushima – ikke behøver vandpumper og strøm for at holde sig afkølet.
Det virkeligt epokegørende ved NuScale-reaktoren er dog, at den er fabriksfremstillet og blot skal samles på stedet, hvor den skal anvendes. Derved kræver det langt mindre finansiering at bygge et kraftværk, og vejen er banet for, at NuScale kan rulle sine små 77 MegaWatt reaktorer ud i hundred- eller tusindvis.
Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her
Det vil i løbet af sommeren blive muligt at købe aktier i NuScale Power, da virksomheden bliver børsnoteret på Nasdaq børsen. NuScale forventer at rejse over 400 millioner dollars på noteringen, der vil værdisætte selskabet til 1,9 milliarder dollars.
Virksomheden blev grundlagt i 2007, og der er hidtil blevet investeret 1,3 milliarder dollars i selskabets udvikling af den nye type reaktor. 485 medarbejdere, heraf cirka halvdelen universitetsuddannede ingeniører og videnskabsfolk, har udtaget over 600 patenter på reaktoren.
Det skal understreges, at vi skal frem til 2027, før NuScales reaktorer forventes i drift. Virksomheden skal først have helt styr på sin forsyningskæde, og der skal afprøves og opskaleres i flere omgange. Derfor egner aktien sig kun for den langsigtede investor.
Børskode |
ISIN |
www. nuscalepower.com |
||
Anbefaling Afvent børsnotering |