Analyser

Novo Nordisk sidder på en stjerne

Billede
Billede

Af
John Stihøj

Analytiker og ejer af Aktieinfo

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Hele Danmarks medicinalfavorit er ikke kendt for sine høje udbytter, der de sidste fem år har ligget på et gennemsnitligt udbytteafkast på 2 procent, hvor specielt de seneste år har trukket gennemsnittet ned. De årlige udbyttebetalinger har dog været konsekvente og uden undtagelse siden 1985.

Selskabets ambitiøse tilbagekøbsstrategi af aktier tilsvarende en værdi på cirka 30 milliarder kroner for det igangværende program retfærdiggør, at Novo Nordisk tages med i denne artikel. Aktionærernes guldregn er ikke kun afhængig af selskabets generøsitet, da aktieprisen er steget cirka 40 procent i år.

Den positive udvikling skyldes den ekstreme succes med produkterne Ozempic mod type 2 diabetes og fedmemidlet Wegovy, som ydermere har vist positive data i et fase 3-forsøg mod symptomer på hjertesvigt og fysiske begrænsninger. Succesen var også reflekteret i regnskabet for 2022, hvor salget af fedmemidler voksede med 84 procent, hvilket resulterede i et rekordregnskab. I en verden, hvor overvægt er et stigende problem, sidder Novo altså på en stjerne, der antages at blive en kæmpe cash cow på lang sigt for virksomheden.

Baseret på pris i forhold til indtjening er Novo Nordisk ingenlunde billig, men dog billigere prisfastsat end konkurrenten Eli Lilly. Jeg mener dog stadig, at aktien på lang sigt er attraktiv. Novo viser ikke blot en evne til at forgylde investorerne, men selskabet præsenterer samtidig imponerende resultater som en vækstaktie.

Børskode
NOVO B

ISIN
DK0060534915

www.
novonordisk.com

Anbefaling
KØB

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.