Mere konglomerat end militær
Amerikanske Raytheon Technologies er en af verdens største udbydere af teknologi til rumfart og forsvar, og beskæftiger 174.000 medarbejdere. Markedsværdien af virksomhedens aktier udgør knap 1.000 milliarder kroner. Virksomheden er et resultat af en fusion i 2020 mellem United Technologies Corporation og Raytheon Company, som begge kan spore deres historie tilbage til 1920’erne.
Aktiviteterne er opdelt på flere separate datterselskaber med egne navne og brands: Collins Aerospace leverer et hav af forskellige avancerede løsninger til luftfarts- og forsvarsindustrien. Produktspændet går fra kommunikationsudstyr og navigation til simulering og træning. Pratt & Whitney producerer og servicerer flymotorer. Raytheon Intelligence & Space leverer sensorer og IT-løsninger, såsom missiladvarselssystemer til vejrobservationer og navigation. Endelig er der Raytheon Missiles & Defence, der blandt andet producerer stingermissiler.
Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her
På P/E handles Raytheon for 2022 i omegnen af 25 og aktien er i 2022 alene steget med 8 procent, hvilket kan henføres til, at virksomhedens cykliske og ikke-militære aktiviteter har trukket ned.
Med en så stor fusion for relativt kort tid siden vil der uden tvivl være muligheder for effektiviseringer, men det efterlader samtidig risikoen for negative overraskelser. Så med virksomhedens konglomeratstatus, findes der mere attraktive muligheder.
Børskode |
ISIN |
www. rtx.com |
||
Anbefaling Sælg |