Analyser
Livrem, seler og godt resultat
Billede
Aktier er i år faldet i kurs, og det samme er obligationerne. Denne fond har indtil nu klaret sig igennem 2022 med små tab i kraft sine investeringer i solide selskaber, hvor indtjeningen er stabil og værdiansættelsen moderat.
Året 2022 har været vanskeligt med pæne tab på de brede aktiemarkeder – og endnu større tab, hvis beholdningen ikke indeholdt de udskældte energiaktier. Oven i dette har obligationer ikke givet den forventede beskyttelse af formuen, men har tværtimod også givet betydelige tab.
En investeringside kunne derfor være globale aktiefonde med lav risiko. Her er valgt Sparinvest Index Globale Minimal Risiko, der som navnet siger investerer i aktier fra hele verden med lav risiko, det vil sige aktier, der har mindre kursudsving end markedet som helhed.