Kina køber op - hvilke danske aktier er i søgelyset?

Store danske virksomheder kan komme i farezonen, hvis EU’s frygt for udenlandske – især kinesiske – opkøb af europæisk teknologi bliver til virkelighed. F.eks. er Vestas, GN og NKT blevet meget billigere i de seneste uger, og de er, i modsætning til langt de fleste danske børsvirksomheder, ikke beskyttet af dominerende ankeraktionærer.

Blandt de store danske børsnoterede selskaber er NKT i dag i størst fare for at blive opkøbt. Det viser en analyse, som Økonomisk Ugebrev har foretaget af de danske børsnoterede mid- og largecap-selskaber. Også GN Store Nord og Vestas er mulige opkøbsmål, men de beskyttes af høje aktiekurser.

Identificeringen af mulige opkøbskandidater har i de seneste uger, hvor aktiekurserne er faldet, fået ny aktualitet. Også danske virksomheder er faldet betragteligt i værdi og fremstår i dag ud fra den betragtning som mere oplagte opkøbsmål.

Det er selskaber, hvis:

• Markedsværdi skal være faldet betydeligt.
• Markedsposition giver en opkøber bedre adgang til det europæiske eller globale marked.
• Teknologi er i verdensklasse.
• Markeder byder på gode vækstmuligheder.
• Ejerkreds ikke tæller en ankerinvestor, der kan forhindre eller alvorligt besværliggøre en overtagelse.

NKT-opkøb mest oplagt

Især det sidste krav gør reelt overtagelse af de fleste danske børsnoterede virksomheder vanskelig. Økonomisk Ugebrev kunne i seneste udgave opgøre, at 54 af de 62 børsnoterede danske mid- og largecap-selskaber har en beskyttende aktionær med mindst 10 procent af aktier eller stemmer.

NKT er en af de virksomheder, der ikke har en ankeraktionær. Det er i det hele taget dén store børsnoterede danske virksomhed, der bedst opfylder forudsætningerne for at blive et interessant opkøbsmål: NKT-aktien er faldet betydeligt i de seneste halvandet år, og den er faldet yderligere under coronakrisen.

Markedsværdien er lav, når den sættes i forhold til salget. I fire ud af de seneste fem år har ledelsen ikke formået at skabe driftsoverskud.

NKT-koncernen råder imidlertid over moderne produktionsanlæg i Tyskland og Sverige. Det er interessant for en opkøber, der vil etablere sig i Europa. NKT er samtidig med sin produktion af high voltage-kabler til infrastruktur og offshore-vindfarme godt rustet til at få del i fremtidens vækstmarkeder.

En opkøber kunne frasælge datterselskabet Photonics, der kun står for en lille del af omsætningen, men som ifølge nogle analytikere kan være op til 2,2 mia. kr. værd – mod koncernens samlede markedsværdi på 3,6 mia. kr.

Endelig er det ikke svært at få øje på kinesiske virksomheder, der kunne være interesserede i NKT: F.eks. kabelproducenten ZTT (Jiangsu Zhongtian Technologies). ZTT har overskud, og omsætningen er vokset fra 9,6 mia. CNY i 2014 til 34,5 mia. CNY (33,4 mia. kr.) i 2018, og er dermed nu langt større end NKT, der sidste år omsatte for 10 mia. kr.

Vestas og GN er lækkerbiskner

Heller ikke Vestas har en ankeraktionær, og selskabet har kinesiske konkurrenter, der stormer frem. Goldwind har overhalet General Electric og er nu verdens tredjestørste producent. Ud af de ti største globale vindmølleproducenter er de seks nu kinesiske. Vestas’ teknologi, software og markedsposition gør virksomheden meget attraktiv, men Vestas er samtidig beskyttet af en særdeles høj værdiansættelse med en markedsværdi på 199 mia. kr. og en Price/Earning på 21,8 mod Goldwinds 13,4.

Da Vestas er kernevirksomheden i Danmarks store klynge af producenter af vindmøller og anden grøn energi, vil et eventuelt begyndende kinesisk opkøb i Vestas udløse alarm i danske medier og dansk politik. I den situation vil danske politikere være fristet til at udnytte Margrethe Vestagers ”tilladelse” til, at EU-staterne køber aktieposter for at beskytte vigtige virksomheder.

GN Store Nord fremstår som den tredje store danske børsnoterede virksomhed, der vil være interessant for opkøbere. Der er ingen ankeraktionær, men konkurrencehensyn hindrer sandsynligvis, at en af de store vestlige producenter af høreapparater kan købe GN. Der er adskillige mindre kinesiske producenter, men de har formentlig (endnu) ikke finansiel styrke til at gå efter et GN, der har en markedsværdi på 46 mia. kr.

I sidste instans afspejler markedsværdien og opkøbsrisikoen en vurdering af ledelsernes præstationer. De præstationer er den afgørende faktor, der i øjeblikket beskytter GN og Vestas, men som rejser spørgsmål om NKT.

Analysen er en redigeret udgave af en analyse bragt i Økonomisk Ugebrev Formue/AktieUgebrevet nr. 17/2020

Morten A. Sørensen er er analytiker for Økonomisk Ugebrev Formue (AktieUgebrevet).

Morten A. Sørensen og/eller dennes nærtstående ejer ikke aktier i de nævnte virksomheder.

Få tre gratis numre af AktieUgebrevet ved at trykke her eller tilmeld dig gratis nyhedsmail fra Økonomisk Ugebrev formue (AktieUgebrevet) her.