Kan nogen true de to pengemaskiner?

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Gigantiske beløb håndteres hvert eneste sekund døgnet rundt af de internationale betalingsformidlere. Alene Visa er i stand til at behandle 24.000 transaktioner i sekundet, og virksomhedens samarbejdspartnere har udstedt to milliarder Visakort.

To navne – Visa og MasterCard – sidder tungt på global betalingsformidling, og deres forretningsmodeller ligner til forveksling hinanden. Når vi betaler med vores Visa eller MasterCard i en butik eller på nettet, modtager selskaberne en lille bid af betalingen. For denne betaling leverer de to virksomheder sikkerhed og infrastruktur, så pengene bliver trukket på den rigtige konto hos forbrugeren og indsat på kontoen hos den rigtige virksomhed.

Gennem årene har både Visa og MasterCard opbygget enorme globale netværk af samarbejdsbanker, der udsteder kort, butikker, der accepterer deres kort, og forbrugere, der anvender kortene til betaling.

Simpel model, men svær at efterligne
Infrastrukturen er en af Visa og MasterCards helt store konkurrenceparametre. De er samtidig to af verdens absolut stærkeste brands. Ingen af delene er lette at efterligne, og der er derfor tale om, hvad Warren Buffett ville kalde en bred voldgrav.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Sammen med et Visa-kort eller et MasterCard følger desuden forsikringer, loungeadgang i lufthavne og andre fordele. Det er forbrugerne – specielt i USA –meget optagede af. De amerikanske forbrugere giver nødigt afkald på disse fordele. De facto har Visa og MasterCard duopollignende arbejdsbetingelser, hvilket indtjeningsmarginaler, der vedvarende har været blandt de absolut højeste i verden, også vidner om.

I sidste ende er det forbrugerne, der betaler, og ofte er de ikke opmærksomme på denne omkostning. Myndigheder og forbrugerorganisationer har selvfølgelig bemærket det og sat spørgsmålstegn ved forretningsmodel og indtjeningsniveauer.

Ny lovgivning kan blive en udfordring
I EU må forbrugerne højst pålægges 0,3 procent i gebyr til betalingsformidlingsselskaberne. Sådan lovgivning findes ikke i USA, og der kan forbrugerne komme til at betale mange gange det europæiske niveau. En lovgivning efter europæisk mønster er i støbeskeen i USA, hvilket kan blive en udfordring for de to giganter. Myndighederne er også opmærksomme på Visa og MasterCards store markedsandele, og konkurrencemyndigheder har ved flere lejligheder afvist deres forsøg på at overtage mindre konkurrenter.

Den store indtjening tiltrækker selvfølgelig konkurrenter, der med en ny tilgang til betaling ønsker at ”disrupte” markedet.

Det er som nævnt ikke ligetil, og mange af de nye virksomheder læner sig faktisk op ad Visa og MasterCards infrastruktur. Selv en markant aktør som PayPal anvender MasterCards og Visas infrastruktur, og Visa anser da også PayPal som en samarbejdspartner snarere end en konkurrent. Nye spilleres succes kan således også gavne de to giganter.

Globalt findes der et hav af virksomheder, der på den ene eller anden måde kan formidle betalinger. I Kina - hvor Visa og MasterCard ikke opererer – findes der prisbillige betalingsløsninger, der på sigt også kan blive en udfordring for de etablerede aktører på deres hjemmebane. Danske Nets fusionerede efter en række skiftende ejere og en børsnotering sine aktiviteter med italienske Nexi i efteråret 2020. Det giver mulighed for at skabe en slagkraftig europæisk aktør.

Indbygget inflationssikring
Den stigende inflation forventes ikke i første omgang at blive et problem for betalingsformidlerne, da de afregnes med en procentdel af det beløb, som forbrugeren betaler. Derved vil selskabernes indtægter stige i takt med inflationen. En egentlig recession, og et deraf faldende forbrug, vil dog også ramme betalingsformidlerne, som tilfældet var i starten af coronanedlukningen.

Det er muligt, at der kommer kvartaler med faldende forbrug, men det vil blive efterfulgt af ny fremgang, og således sikre de langsigtede forretningsmuligheder for betalingsformidlerne.

Peter Smed ejer ikke aktier i de omtalte virksomheder.

• Læs minianalysen af Via og Mastercard
• Læs minianalysen af Paypal
• Læs minianalysen af Nexi
• Læs minianalysen af Wise
• Læs minianalysen af Global Payments
   

Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.