Kan det betale sig at investere i kryptovaluta?

Denne artikel blev bragt i Aktionæren 6, 2020.

Der blev skrevet historie i 2008. Ikke blot i form af finanskrisen men også i form af et dokument, der dukkede op på en mailingliste i nørdede kryptografkredse, hvor der herskede generel utilfredshed med verdens tilstand – i særdeleshed når det drejede sig om regeringer, banker og centralbankers store magt.

Forfatteren til dokumentet var Satoshi Nakamoto. Den dag i dag ved ingen, om det rent faktisk var en mand, en gruppe af mennesker, et rumvæsen eller en usædvanlig klog hund. Nakamoto har aldrig givet sig til kende offentligt, og det er ikke lykkedes at finde ham. Dokumentet - "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System" - handlede om, hvordan man kunne skabe en digital valuta, der springer bankerne over som mellemled.

Han var ikke den første, der havde haft sådanne tanker, men den første, der opfandt et system med den nødvendige sikkerhed. Blockchain hedder systemet, som stadig ikke ret mange forstår, men som er spået store anvendelsesmuligheder i forskellige sammenhænge.

Bitcoin fødes i januar 2009

Bitcoin blev født, da Nakamoto præsenterede blok nummer 0 i januar 2009. Blokken indeholdt teksten ”Chancellor on brink of second bailout for banks” – taget fra en overskrift i den britiske avis The Times 3. jan. 2009. Det tolkes som udtryk for Nakamotos store utilfredshed med det finansielle system, der er ustabilt, blandt andet som følge af, at bankerne i vidt omfang er i stand til at skabe penge ud af den blå luft, som Martin Wolf, chefkommentator på Financial Times, har formuleret det. Banker behøver ikke vente på indskud for at låne ud: Nogle få tryk på tastaturet, og så er pengene og lånet skabt.

Blockchain-teknologien kan anvendes i mange sammenhænge som et sikkert, krypteret transaktionsnetværk og eliminerer i princippet banken som mellemled ved formidling af betalinger.

Bitcoins er bundet op på et matematisk sammenknyttet peer-to-peer netværk, hvor deltagerne ikke er tilknyttet en central server, og det er dette netværk, der kaldes blockchain. Det er en lang kæde af blokke, der alle er låst sammen af koder, hvor hver blok beskriver de seneste udvekslinger af bitcoins. Blockchain-netværket kan beskrives som et enormt fælles kontoudtog eller regnskabsbog, hvor historikken over transaktioner er synlig for alle deltagerne, og ingen kan snyde eller være i tvivl om, hvem der har fået tilsendt bitcoins af hvem.

Hvordan skabes nye bitcoins?

Alle transaktioner, der har været lavet med bitcoins, er altså indskrevet i denne blockchain, og alle, der deltager i netværket med computere, kan tilgå den. Det er også disse deltagende computere, der skaber nye bitcoins ved såkaldt ”minedrift”. Som guldgravere, der graver efter guld, graver de deltagende computere efter bitcoins ved at løse kryptografiske gåder (deraf navnet kryptovaluta). Guldet er i denne sammenhæng en belønning med bitcoins, der udløses ved at skabe nye blokke. Den, der først løser gåden og dermed tilføjer en ny blok (en ny skabes hvert 10. minut), modtager en belønning, som aktuelt er på 6,25 bitcoins.

Denne belønning halveres for hver 210.000 blokke, og det er nu sket tre gange - senest i maj 2020. Ikke blot falder belønningen, men gåderne bliver også vanskeligere at løse, og det kræver mere computerkraft. I starten af bitcoins levetid kunne man være med via normale PC’er med brug af deres CPU, senere GPU (grafisk processor) og siden specialiserede apparater kaldet ASIC.

I dag er minearbejdet i stort omfang overtaget af egentlige virksomheder.

Et stort kritikpunkt mod bitcoin og andre, der beror på samme ”proof of work”-metode, er, at det kræver meget elektricitet, og behovet bliver kun større. Der er derfor debat om flere alternativer, blandt andet metoden ”Proof of Stake”, der kan reducere energibehovet dramatisk. En af de store kryptovalutaer, ethereum, overgår efter planerne til dette i løbet af 2020. Der er dog delte meninger om det hensigtsmæssige i dette princip, som efter nogles opfattelse går ud over sikkerheden.

Hvordan investerer du i kryptovaluta?

Første skridt er, at du får en digital tegnebog (”digital wallet”), som kan sidestilles med en bankkonto, som du kan tilgå via netbank. Tegnebøgerne findes i forskellige former, og nogle kan kun håndtere for eksempel bitcoins, mens andre kan håndtere flere kryptovalutaer. Med tegnebogen følger en offentlig nøgle og en privatnøgle. Man kan sammenligne den offentlige nøgle med bankens registreringsnummer og dit kontonummer, og den bruges, når du køber kryptovaluta eller modtager fra andre. Den private nøgle er din adgang til din tegnebog eller konto, og den skal du holde for dig selv. Mister du den, kan du ikke få adgang til din kryptovaluta.

Kryptovalutaer kan købes på forskellige platforme, for eksempel Coinbase, Kraken, Coinify og eToro. Men der er også andre muligheder. På Chicago Merchantile Exchange (CME) kan du købe bitcoin-futures – og det giver også muligheden for at gå short, hvis du forventer et fald i bitcoinkursen.

De amerikanske myndigheder har foreløbig afvist at godkende ETF’er til handel med kryptovalutaer. Men på den svenske børs kan du købe bitcoins og ethereum i form af Exchange Traded Notes (ETN), som Saxo Bank eksempelvis har på hylden. Som Saxo Bank påpeger, så skal du her være opmærksom på, at selv om du slipper for at købe kryptovalutaen direkte og have din egen wallet, så betyder ETN-køb, at du påtager dig en potentiel modpartsrisiko over for XBT Provider AB, der ejer kryptovalutaerne.

Men er det en god investering?

En normal valuta er bundet op på en stat og en centralbank og dermed også på et økonomisk fundament i form af landets økonomiske status og udvikling. En valutas værdi er således i høj grad afhængig af, hvordan det går økonomisk i landet. Kryptovalutaer har ikke et sådant fundament. Og da bitcoins hverken er en generelt accepteret valuta eller underlagt reguleringer, afhænger værdien af efterspørgslen efter valutaen.

Økonomer er over en bred kam enige om, at det er en dårlig investering at sætte penge i kryptovalutaer. Nationalbanken advarer imod det og påpeger, at et godt betalingsmiddel er kendetegnet ved fire forhold: Værdifast, bredt accepteret, effektivt og sikkert. Kryptovalutaer opfylder kun det sidste krav, og Nationalbanken har sammenlignet hypen omkring dem med tulipanfeberen i Holland i 1600-tallet.

Det er svært at argumentere imod. Det forekommer ekstremt usandsynligt, at nogen kryptovaluta nogensinde kommer til eller får lov til at spille en nævneværdig rolle som udfordrer af de nationale valutaer - af mange forskellige årsager. Og uden et økonomisk fundament er man som investor ude i rent gætteri.

Derimod er det ikke urealistisk, at blockchain bliver implementeret i bankerne og dermed gør betalingsoverførsler meget billigere. Store banker rundt om i verden eksperimenterer i dag med blockchain. Eksperter vurderer dog, at det har meget lange udsigter og måske sker det aldrig, at blockchain bliver hverdag i det finansielle system.

Men blockchain er en spændende teknologi med store perspektiver, og du kunne – som alternativ til investering i kryptovalutaer – overveje aktier i virksomheder, der arbejder med udvikling af blockchainteknologien. De rene blockchainvirksomheder er dog relativt små, illikvide og risikofyldte. Et sikrere alternativ er en ETF med fokus på netop denne type teknologi.