IS(S)kold ledelsesafsked med dårlig udvikling

Topchef Jeff Gravenhorst har afleveret sit sidste kvartalsregnskab som topchef i ISS. Det sker ikke sjældent, at man i sit eftermæle bliver vurderet på det sidste indtryk, og i set i det lys, er der meget for den afgående leder at være skuffet over.

Gravenhorst kom til ISS i 2002 og blev topchef i 2010. I tiden som topchef har han prøvet op- og nedture: At være ejet af kombination af Goldman Sachs og EQT i private equity-regi, og at blive genintroduceret som børsnoteret selskabet i 2014. Succesfuld udvikling frem til 2017 og en økonomisk slingrekurs sidenhen, hvor den økonomiske udvikling har været karakteriseret af så mange ekstraordinære forhold, at investorerne har været nødsaget til at begynde at indregne dem som tilbagevendende faktorer. Disse vil i høj grad påvirke risikopræmien og vil dermed påvirke værdiansættelsen negativt.

Slingrekurs og usikkerheden har allerede påvirket prisfastsættelsen og gør det i høj grad stadig. Midt i en regnskabssæson, hvor hovedparten af de større danske selskaber har vist deres halvårsform frem i en ”bedre end ventet” og ”langt bedre end frygtet” præstation, er ISS undtagelsen og bundproppen.

Ledelsen skal ikke nødvendigvis lastes for alt det dårlige. Det er næppe fair at give topledelsen skylden for malware-angrebet og COVID-19 er jo heller ikke skabt i hovedsædet på Gyngemose Parkvej. Derimod er det langsomme frasalgstempo, ditto trimning og ikke mindst udfordringer med enkeltkontrakter og problemlande som Frankrig noget, som naturligt pletter på den afgående ledelses CV.

Kravene til den nye ledelse er klare

Det undrer mig, at bestyrelsen har været så sendrægtige til at se udfordringerne. De er nok meget synlige i 2020, men de var der også de foregående år. Investeringscasen er set udefra givetvis langt mere simpel end den er i realiteternes og virkelighedernes verden. Set i en investoroptik drejer ISS’ succes dog om at skabe en tilstrækkelig organisk vækst; at fastholde en EBIT-margin i niveauet 5-5,5 %; at bevæge sig væk konkurrenceudsat og prispresset rengøring og fastholde en solid kapitalstruktur, der gør det muligt at udlodde en betydelig del af det frie cash flow til investorerne.

Frasalgene er blevet forsinkede. EBIT-marginen har været meget presset og lå i 2019 og ind i 2020 – det vil sige allerede før COVID-19 og malware - 0,8-1,0 procentpoint under den nederste del af det langsigtet acceptable – og 1-1,25 procentpoint under målsætningen.

Nye koste kan feje bedre, og investorerne ser frem til at Jacob Aarup Andersen tiltræder den 1. september. I forbindelse med hans udnævnelse lod bestyrelsen det utevtydigt forstå, at hans opgave og måling af succes skal ske på basis af at kunne levere indtjeningsvaren uden risikomæssige svinkeærinder. Det kan næsten kun blive bedre i forhold til de seneste års skuffende udvikling. Den største risiko knytter sig til en eventuel ”tilpasningsnedskrivning”, når de nye koste skal afløse de gamle.

Investorerne er trætte af at høre på undskyldninger. Nye koste skal ikke kun feje bedre, men investorerne vil også have noget af fejre.