H+H International: Flere rekordår forude
H+H producerer og sælger porebeton og kalksandsten i Nordvesteuropa og Storbritannien. Sidstnævnte er sammen med Tyskland og Polen de vigtigste markeder. H+H følger en strategi om køb af mindre konkurrenter for dermed at konsolidere branchen, hvilket giver øget pricing power og indtjening.
Den fortsat lave rente fastholder et højt aktivitetsniveau i byggesektoren, og så vidt jeg kan vurdere det, vil opsvinget fortsætte i selskabets kerneområder. Faktum er nemlig, at der er akut behov for boligbyggeri i de lande, hvor H+H er aktiv.
Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her
Både i Storbritannien og Tyskland er der politiske beslutninger om mere nybyggeri, da der simpelthen mangler boliger. H+H står i en unik position som enten markedsleder eller en stærk nummer to på hovedmarkederne.
2021 bliver et rekordår for H+H, og udsigterne for 2022 og videre frem ser meget lovende ud. Markant stigende rente kan bremse opsvinget i byggesektoren, men for mig at se varer de gode tider ved i endnu nogle år. Aktien er decideret billig, balancen bomstærk, og der er fortsat plads til opkøb og yderligere konsolidering af sektoren.
Størrelse Mid Cap |
Sektor Byggeri |
Børskode |
ISIN |
www. hplush.com |
Anbefaling Køb |