Analyser

Hensætter Danske Bank for meget?

Billede
Investorer og analytikere blev overraskede over, at Danske Bank, relativt til sin størrelse, havde nedskrivninger til potentielle tab på kunder, som var mere end tre gange større end, hvad der var tilfældet for Nordea. Er Danske Bank for forsigtig eller har Nordea - og andre svenske banker - nedskrevet for lidt? Her er ti mulige forklaringer på den overraskende forskel.
Billede

Af
Per Hansen

Investeringsøkonom, Nordnet

Ti forklaringer på Danske Banks meget store tabsreservationer

1)  Danske banker har generelt (Sydbank, Spar Nord, Jyske Bank) foretaget meget større hensættelser til forventede tab på kunder i første kvartal end tilfældet har været for skandinaviske banker eller måske mere specifikt konkurrenter som er ”meget store i Sverige” (Svenske Handelsbanken, SE-Banken, Nordea, Swedbank).

2)  Danmark har i betydelig grad været lukket ned i snart 2 måneder, meget mere end tilfældet har været i nordens største økonomi, Sverige. På kort sigt vil tabene derfor være større for de banker som er meget store i Danmark - ikke mindst relativt til deres samlede eksponering.

3)  Historisk har store skandinaviske banker haft mindre udsving i de årlige nedskrivninger end de danske banker.

4)  Danske Banks tilsynsmyndighed er det danske finanstilsyn, mens Nordea med hjemsted i Helsinki hører under Den Europæiske Centralbank, ECB. Der har været forlydender om, at ECB er mindre striks med hensyn til, hvor hårdt man skal gå til nedskrivningerne under denne krise.

5)  Der kan være forskel i de modeller, som bankerne bruger til at estimere tab og dermed tager som udgangspunkt for nedskrivninger.

6)  Bankerne kan tage udgangspunkt i forskellige nationaløkonomiske scenarier. I Danmark har Nationalbanken et udfaldsrum for faldet i BNP i år på tre til ti procent. Det skeler Danske Bank formentlig til. Det ser anderledes ud i andre lande.

7)  Eksponeringen mod særlig udsatte sektorer (olie, turisme, transport) kan variere. Danske Bank nævnte specifikt netop det som en årsag til nedskrivningerne.

8)  Danske Bank har de seneste år været meget i negativt fokus på grund af hvidvasksagen i Estland. De har ingen grund til på kort sigt at underspille udfordringerne.

9)  2020 bliver et transformations-år. Banken meldte efter 3. kvartalsregnskabet 2019 ud, at 2020 ville byde på en egenkapitalforrentning på 5-6 procent mod et langsigtet mål i 2023 på 9-10 procent. 2020 er altså slet og ret et år, man skal komme igennem - og et tabt år. Det taler alt andet lige for at indregne en betydelig del af de fremtidige udfordringer her og nu. Målet om en forrentning af egenkapitalen på fem-seks procent blev i forbindelse med regnskabet revideret til en forventning om et resultat på mindst 3 mia.kr.

10)  Nordea meddelte i forbindelse med sit kvartalsregnskab, at de akkumulerede hensættelser til tab på kunder, som endnu ikke er realiseret, er på 18 mia.kr. Danske Banks tilsvarende tal på ”korrektivkontoen” er på 24 mia.kr. eller i alt 1,3 procent af det samlede udlån. Danske Bank er mindre end Nordea, men har foretaget større akkumulerede hensættelser.

Investorforbehold koster på aktiekursen

På kort sigt tager investorerne udgangspunkt i, at Danske Bank bliver hårdere ramt af nedturen end de banker, som Danske Bank gerne vil sammenligne sig med. Indtil den opfattelse ændrer sig, vil aktiekursen afspejle det investorforbehold.