Global Payments: Leverer teknikken
Global Payments er en teknologivirksomhed, der leverer betalingstjenester og løsninger, der kan bruges i butikker og online. Endvidere er Global Payments gennem samarbejdsbanker med til at administrere kredit- og betalingskortporteføljer. Virksomheden opererer i mere end 100 lande og betjener 3,5 millioner handlende samt 1.300 finansielle institutioner.
Med 25.000 ansatte er Global Payments på den parameter nogenlunde på størrelse med de store betalingsformidlere, Visa og MasterCard. Da Global Payments i højere grad står for teknikken bag betalingerne end den egentlig betalingsformidling, ligger omsætning og indtjening dog i en noget lavere liga.
Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her
Ledelsen er optimistisk og venter, at der årligt kan leveres en vækst på mere end 10 procent, og at overskudsgraden kan forbedres med 0,5-0,75 procentpoint årligt. Kan det opnås, vil det samlet betyde en forbedring af bundlinjen på op til 20 procent årligt.
Hvis ledelsen leverer som ventet, er der potentiale i aktien – ikke mindst i lyset af, at den for 2023 handles til en P/E under 20.
Børskode |
ISIN |
www. |
||
Anbefaling Afvent køb |
Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.