Forsikringsaktier - her rammer stormen aldrig
Forsikringsselskaber har en stor styrke, som mange virksomheder i andre brancher misunder dem: De ved, hvilke produkter, de sælger om fem eller ti år (stort set den samme type forsikringer som i dag) og hvem kunderne er (stort set de samme kunder som i dag).
Prisen for den store stabilitet og forudsigelighed er begrænsede vækstmuligheder. Markedet vokser kun i takt med BNP, og nye typer forsikring som dækning af kæledyr eller identitetstyveri bidrager kun marginalt.
Gratis penge
Forretningsmodellen er enkel. Selskaberne modtager penge fra kunderne og betaler dem tilbage, hvis kunden oplever en skade. I mellemtiden kan selskabet investere pengene og opnå et afkast. Modellen er i øvrigt en medvirkende årsag til Warren Buffetts succes, som han ikke lægger skjul på. I kraft af ejerskabet af forsikringsselskabet GEICO har hans investeringsselskab, Berkshire Hathaway, adgang til, hvad han kalder ”gratis penge”, som kan investeres i aktier.
Her er fire analyser af de største forsikringsaktier:
Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her
Danske forsikringsselskaber har en mere konservativ tilgang til deres investeringer og har placeret langt størstedelen af deres porteføljer i obligationer og ejendomme. Muligvis er det sporene efter Hafnia og Balticas katastrofale forsøg på at opkøbe hinanden i 90'erne, der skræmmer.