Analyser

Fastholder købsanbefaling på Danmarks største bank

Billede
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Efter et stærkt første kvartal, opjusterer Danske Bank forventningerne til nettoresultatet i 2023, meddeler banken.

I halen af den meddelelse, har analytiker Sydbanks analytiker Mikkel Emil Jensen kigget nærmere på Danske Bank-aktien som investering.

Og dommen er klar: Han fastholder sin anbefaling om at købe aktien.

”I vores optik, skal der ikke meget medvind til, før vi ser endnu en opjustering senere på året,” skriver han.

Læs også:
Novo brager ind blandt de allerstørste: "Det er ret vildt"

Analytikeren har finpudset sine estimater i kølvandet på opjusteringen og hævet sine forventninger til Danske Banks nettoresultat til 18,6 milliarder kroner for 2023.

”Vi hæver vores estimat for nettoresultatet i 2023 med cirka 4 procent til 18,6 milliarder kroner, primært drevet af højere handelsindtægter og færre nedskrivninger for året. Vi ser endvidere, at fuld effekt fra de seneste renteforhøjelser kombineret for nye renteløft vil bidrage til yderligere løft til nettorente­ indtægterne i de kommende kvartaler,” skriver han i en kommentar til aktien.

Nettoresultatet i første kvartal landede på cirka 5,1 milliarder kroner, hvilket er ca. 0,9 milliarder kroner bedre end markedsforventningerne.

BLIV MEDLEM AF DANMARKS STORE AKTIEFÆLLESSKAB

Det er blandt andet høj kundeaktivitet og handelsindtægter på 1,6 milliarder kroner, der sikrer et godt første kvartal, mens indtægter fra forsikringsaktiviteter også overrasker positivt med et niveau på 0,5 milliarder kroner.

”De samlede indtægter lander højere end ventet grundet det højere niveau af handelsindtægter, men kombineret med små skuffelser på kerneindtægterne, er kvaliteten af indtægterne ikke helt så høj som forventet,” skriver Mikkel Emil Jensen.

Banken fremhæver, at udbedringsomkostninger fra gældssagen stadig tynger.

Danske Bank fastholder også omkostningsprognosen på 25-25,5 mia. kr.

Analytikeren minder om, at Danske Bank vil komme med en strategiopdatering den 7. juni 2023, hvor nye finansielle mål vil blive offentliggjort.

Læs også:
Se det typiske aktieafkast siden 1979

Første gang i 50 år: Skærer i udbyttet - aktien straffet

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren, nyhedsbreve og/eller shareholders.dk.

Medlemmer kan også se Dansk Aktionærforenings tv-program, som også sendes på dk4:

Se programmet:

Remote video URL