En velfungerende familie af fonde

Denne analyse blev bragt i Aktionæren 7, 2021.

De blandede fonde med både obligationer og aktier har de senere år virkeligt vundet indpas hos de danske investorer, se artiklen side 16-19. Der er mange fonde at vælge imellem med forskellig risiko, men i den seneste kåring af de bedste investeringsfonde fra Dansk Aktionærforening springer det i øjnene, at alle fire Nordea Invest Basis-fonde kommer ind på de øverste pladser i deres kategori (se Aktionæren nr. 3/2021). Morningstar giver også fondene høj rating med fire og fem stjerner.

De fire Nordea Invest Basis-fonde har samme investeringsfilosofi med både obligationer og aktier i beholdningen, men adskiller sig fra hinanden ved aktieandelen, hvor Basis 1 har laveste aktieandel (0-30 procent) og Basis 4 den højeste (55-85 procent).

De tre første fonde er oprettet i 2002 og den sidste i 2007. De største beløb er investeret i fondene med middel risiko (Basis 2 og 3) med omkring 13 milliarder kroner i hver. Kun et forholdsvis lille beløb har fundet vej til Basis-fonden med den laveste risiko.

Her er det kun blevet til beskedne 700 millioner kroner på de knap 20 år, fonden har eksisteret, hvorimod fonden med den højeste risiko (Basis 4) har tiltrukket 3,5 milliarder kroner. Kunderne til Basis-fondene vil gerne påtage sig en vis risiko.

Stor spredning i fondene
Hver af de fire fonde har et meget stort antal værdipapirer i beholdningen. Det er meget likvide individuelle aktier og obligationer, men også et større antal Nordea Invest-fonde. De individuelle aktier tæller både udenlandske blue chip-aktier og danske aktier, mens obligationerne er danske.

Dertil kommer yderligere 35-45 procent af midlerne placeret via andre Nordea Invest-fonde. Det er både aktiefonde dækkende mere eksotiske markeder og fonde med obligationer, herunder virksomhedsobligationer med høj risiko. Sammenligningsindekset er sammensat af ikke mindre end 11 underindeks for diverse aktier og obligationer, så det er ikke så ligetil at beregne det. Men heldigvis gør Nordea Invest det dagligt for os.

Relativt mange højrisikopapirer
Alle fire fonde har leveret fine afkast både på det seneste og set over fem år. Det afspejler sig i de fine placeringer hos Dansk Aktionærforening og Morningstar, og det ses også i nøgletallet Sharpe ratio, der måler afkast i forhold til risiko. Ved en Sharpe ratio på 0,5 eller højere anses fonden for at klare sig bedre end markedet, og her ser vi høje tal lige under 1 for alle fire fonde.

Der er dog grund til at være opmærksom på den relativt høje andel af højrente- virksomhedsobligationer. Selv i den mest konservative af fondene (Basis 1) er andelen op mod 15 procent. Og i krisetider kan disse obligationer give næsten samme kurstab som aktier.

Da pandemien rasede mest heftigt sidste år, var der også følelige tab i Basis-fondene med mellem og høj aktieandel. Ultimo marts 2020 registrerede Basis 3-fonden således et afkast for årets første tre måneder på minus 11,5 procent, mens tabet løb op i 14,1 procent for Basis 4-fonden. Det er høje tal for "sov roligt"-produkter.

Det kan tilføjes, at de løbende omkostninger i fondene er på linje med omkostninger i rene aktiefonde. Man kunne godt forvente lavere omkostninger i de blandede fonde, da obligationsfonde normalt har lavere omkostninger end aktiefonde.

Ulrik Dall ejer ikke investeringsbeviser i de fire fonde.