Analyser

Detailgigant med lave priser

Billede
Billede

Af
Peter Smed

Cand.polit. og investeringsrådgiver hos Solvent Invest

I USA har Walmart et gigantisk net af supermarkeder spredt ud over hele landet. Virksomheden beskæftiger mere end 2 millioner mennesker og er dermed verdens største arbejdsgiver. Med sin størrelse har Walmart enorme skalafordele i hele værdikæden, og det betyder, at virksomheden på stort set alle varer er et billigt alternativ til konkurrenterne. Skulle der komme økonomisk afmatning er Walmart i en stabil sektor. Desuden vil Walmart med sine konkurrencedygtige og lave priser have en komparativ fordel, hvis krisen tvinger forbrugerne til køb af billigere alternativer.

Med sin størrelse og udbredelse er der ikke så overraskende en begrænset forventning til omsætningsvæksten, og i markedet ventes en vækst i de kommende år på 3-5 procent.

Walmart har skyld for at være ”hårde” på alle parametre. Det gælder også forholdet til de ansatte, hvor virksomheden ikke så sjældent fremhæves for at gå til grænsen af de amerikanske regler for minimumsløn. Den form for politisk risiko bør man tage stilling til som investor, inden man investerer i Walmart, sammen med de stabiliserende egenskaber, der findes i aktien.

Børskode
WMT

ISIN
US9311421039

www.
walmart.com

Anbefaling
KØB

Abonner på vores Youtube-kanal her:

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.