Danske bryggerier - Højt skum eller dovent øl?

Den danske bryggeribranche har en lang og spændende historie bag sig og har skabt nogle af landets største formuer. I dag er der tre børsnoterede bryggerier tilbage, og rejsen for de tre har været vidt forskellig. Før vi dykker dybere ned i hvert bryggeris unikke profil, er det værd at tage et overordnet billede af branchens historiske udvikling og fremtiden.

Det danske øl- og drikkevaremarked er udgangspunktet for de tre bryggerier, men udgør kun en mindre del af den samlede omsætning. Det danske marked er dog karakteristisk for, hvordan ølmarkederne generelt ser ud i Europa.

Ølmarkedet falder, men specialøl og restaurationssalg vokser

I Danmark sælges årligt omtrent 275 millioner liter øl eller 61 liter per indbygger over 18 år. Salget af øl toppede i 1983 og er faldet næsten to procent per år indtil 2013, hvor volumenfaldet begyndte at flade ud jf figur 1.

75 procent af volumen købes i dagligvarehandel og 25 procent på cafeer og restauranter, men det forholder sig nærmest omvendt med omsætningen, idet 29 procent af salget kommer fra dagligvarehandel og 71 procent fra cafeer og restauranter.

Frem mod 2023 ventes stabile priser, men volumenfald i dagligvarehandlen, mens der er udsigt til prisstigninger på 1,5 procent årligt og en volumenvækst på 0,5 procent for cafeer og restauranter.

Det europæiske marked udviser samlet set en lille tilvækst, men med store forskelle mellem landene, hvilket er vigtigt ved vurdering af de tre danske, børsnoterede selskaber.

Der er over 10.000 bryggerier i Europa, og alene siden 2010 er antallet af mikrobryggerier steget fra 3.000 til over 8.000. Udbudsbilledet er derfor ganske komplekst og prisdannelsen ligeså. Som bryggeriinvestor er det ikke kun ølmarkedet, man skal holde øje med, men også sodavand og andre ikke-alkoholiske drikke, færdigblandede drikke og andre tilstødende områder.

En branche næsten uden tilvækst kan være en fin investeringsmulighed, såfremt selskaberne viser god ledelse og kapitaldisciplin. Og her tegner der sig et blandet billede af de danske bryggerier. Ingredienserne til produktion af øl er selvklart ens for alle og består af vand, malt, humle og gær.

Der er ikke kapacitetsmangel, så en væsentlig komponent til at skabe lønsom succes på øl- og sodavandsmarkedet er branding, idet det giver mulighed for højere pris per hektoliter. Eksempelvis er Royal Unibrews hektoliterpris i Italien, hvor premium-øllen Ceres sælges, omkring 1.400 kroner, mens Harboe på koncernniveau opnår en pris på 235 kroner/hektoliter.

Alle tre bryggerier producerer også sodavand, men ingen af dem oplyser, hvordan lønsomheden er for henholdsvis øl og sodavand. Som investor har man derfor langt fra fuld sigtbarhed.