ChatGPT kom på tværs: "De vil stadig tjene penge"
Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.
Alphabet, der er Googles moderselskab, vil stadig tjene penge og have fremdrift, selvom nogle investorer er blevet bekymrede for, at robotten ChatGPT vil blive Googles afløser.
Det vurderer valueinvestor Per Juul i Dansk Aktionærforenings nye tv-program, hvor han er gæst i den del af programmet, der hedder 'Aktietippet'.
”Alphabet er også selv rigtigt godt til kunstig intelligens, så jeg tror, de kommer ind i kampen,” siger han i programmet.
Aktien i Alphabet har ifølge Per Juul allerede været ramt af, at den var meget højt prissat.
”Og så er der kommet Chat-GPT, robotten, som gør, at nogen mener, vi holder op med at google og i stedet bare spørger Chat-GPT,” siger Per Juul.
Læs også:
Valueinvestor i nyt tv-program: Dansk aktie langt mere værd
Selvom han tror på aktien, er der naturligvis også risici.
”Recession betyder meget for sådan en aktie, fordi selskabet lever af annonceomsætning. Annoncer er typisk noget, vi reducerer på, når der kommer recession,” siger Per Juul, der også peger på Googles størrelse som en risikoparameter:
”Google er så dominerende inden for det her område, at der er risiko for, at myndighederne vil stække dem på en eller anden måde,” siger han.
Alligevel ejer han selv aktien i sit investeringsselskab Juul Value Invest. Han mener nemlig, den er mere værd end den nuværende kurs.
”Det er altid et estimat, men mit estimat er 140 til 150 dollar,” siger han.
Per Juuls omtale af Alphabet-aktien blev første gang sendt på dk4 den 28. marts. Per Juul ejer aktier i Alphabet gennem sit investeringsselskab Juul Value invest.
Fik du ikke set premieren på Dansk Aktionærforenings nye tv-program på dk4, kan medlemmer se det herunder: